Efter hackerangreb: Mail er fra forsyning

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Forsyning har været udsat for et ransomware-angreb, hvilket betyder, at deres it system er blevet hacket. De har imidlertid sendt en reminder ud til deres kunder omkring en tilfredshedsundersøgelse, og den er god nok – e-mailen er fra forsyningen.

Flere kunder har i dag modtaget en e-mail vedrørende en tilfredshedsundersøgelse fra Kalundborg Forsyning. Den er sendt fra en noreply e-mailadresse, men den er god nok, forsyningen bekræfter, at e-mailen er fra dem. Man skal derfor ikke være bekymret for at åbne den pågældende e-mail, lyder det fra Kalundborg Forsyning.

Kalundborg Forsyning kan på nuværende tidspunkt ikke sige så meget om omfanget af hackerangrebet, samt hvor og hvordan virusset er kommet ind i systemet. Da der i denne slags sager er en lille risiko for datalæk, opfordrer forsyningen dog netop deres kunder til at være ekstra opmærksomme det næste stykke tid. Men bekræfter altså, at den sendte e-mail vedrørende tilfredshedsundersøgelse er fra dem.

Del