’Du må godt’ – helt frem til jul

’Du må godt’ – helt frem til jul Line Sørensen, som er daglig leder på Spangsberg Fabriksudsalg på Stejlhøj, har ekstra travlt op mod jul. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Spangsberg fabriksudsalg på Stejlhøj i Kalundborg har længe kunne mærke juletravlheden, og tv-reklamerne med skuespiller Bodil Jørgensen har sat ekstra gang i salget.

 Sloganet ’Det er Spangsberg, du må godt’, som vises i øjeblikket i tv-reklamer har i den grad sat gang i salget i Spangsbergs fabriksudsalg på Stejlhøj i Kalundborg.

”Vi kan klart mærke et ekstra ryk i forretningen hver gang vi har haft reklamer på tv, og især reklamerne med Bodil Jørgensen har givet ekstra travlhed,” fortæller Line Sørensen, som er daglig leder på fabriksudsalget.

År efter år er udvalget af varer steget i Spangsbergs fabrikssalg på Stejlhøj siden åbningen i efteråret 2015, der er rigtigt meget at vælge imellem hvis man har en sød tand.

Hvert år til jul er der nyheder på hylderne.

”I år har vi bl.a. blandede karameller og hælemix og så er vi begyndt at pakke kurve og det er blevet et stort hit, egentligt var det noget jeg lavede lidt for sjov til fars dag, og nu sælger vi dem til fx værtindegaver og firmagaver,” fortæller Line Sørensen, og fortsætter,

”Vi har også haft julekalendere hvor vi donerer 3 kr. for hver solgt kalender til Kræftens Bekæmpelse, men de er revet væk for længe siden.”

Åbent hver dag

Spangsberg Fabriksudsalg på Stejlhøj har åbent onsdag til og med lørdag fra kl. 11-17, men i uge 51 er der åbent hver dag fra mandag til lørdag fra kl. 11-17, dog ikke d. 24. dec.

I uge 52 er der åbent onsdag og torsdag fra kl. 11-17

Del