
Af Jens Nielsen
Den mand som mandag morgen fundet død i vandkanten ved Mullerup Strandvej i Kalundborg kommune er nu identificeret.
Tidligt mandag morgen fandt en hundelufter en død mand i vandkanten på Mullerup Strandvej i Mullerup.
Midt- og Vestsjællands Politi ønskede tirsdag offentlighedens hjælp til at identificere manden og der blev udsendt et signalement af manden og dennes beklædning.
Nu kan politiet så fortælle, at manden der blev fundet i vandkanten, er blevet endeligt identificeret til at være en 31-årig mand fra Høng. Der er ingen mistanke om, at han har været udsat for noget kriminelt oplyser politiet. De pårørende er underrettet.