DM i Muay Thai afvikles i Kalundborg

Hver kamp er 3 minutter lang og går over 3 omgange.

DM i Muay Thai afvikles i Kalundborg Det danske mesterskab i Muay Thai afvikles i Kalundborghallen nu på lørdag d. 7. maj. Foto: Colourbox

Af Jens Nielsen

På lørdag den. 7. maj afvikles Danmarksmesterskabet i Muay Thai ved et stort stævne i Kalundborghallen. Det er Kalundborg Muay Thai og Kickboxning som er arrangør.

DM-stævnet er Danmarks største inde for Muay Thai, og der er indledende kampe fra lørdag kl. 14, mens de 18 finalekampe starter lige omkring spisetid, oplyser Mikkel Randløv, formand for Kalundborg Muay Thai og kickboxning.

Hver kamp er 3 minutter lang og går over 3 omgange.

Kalundborgklubben har selv to medlemmer med til DM-stævnet, men af hensyn til de andre konkurrenter oplyses navnene aldrig på deltagerne før stævnet går i gang.

Muay Thai/Thaiboksning adskiller sig fra almindelig boksning ved at tillade spark, knæ og albuer og er i dag en stor international sport. I Kalundborg Muay Thai og Kickboxning trænes både kæmpere, motionister og juniorer.

Billetter til DM-arrangementet kan købes i døren ved Kalundborghallen.

Del