’Dittes Kunstklub for børn’ er tilbage

I kunstklubben vil der blive arbejdet med forskellige temaer fra gang til gang - og har børnene lyst, kan de udstille deres værker på biblioteket.

’Dittes Kunstklub for børn’ er tilbage Den lokale billedkunstner Ditte Forchhammer afholder igen kunstklub for børn.

Af Gitte Korsgaard  gitte@tv-kalundborg.dk

Nu åbner sæsonen igen for ’Dittes Kunstklub for børn’ på Kalundborg Bibliotek. Denne gang med to forløb til forskellige aldre.

Den lokale billedkunstner Ditte Forchhammer afholder igen kunstklub for børn. Det foregår på Kalundborg Børnebibliotek. Første forløb, som er for de 5-7 årige, begynder mandag den 12. september kl. 15.30-17, og vil være hver mandag indtil efterårsferien.

Efter efterårsferien fra mandag den 24. oktober er det de 8-10 årige, som kan prøve kræfter med kunstens verden. Her vil der også være fem gange med afslutning mandag den 21. november.  Man kan se alle datoer på Kalundborg Bibliotekers hjemmeside.

I kunstklubben vil der blive arbejdet med forskellige temaer fra gang til gang - og har børnene lyst, kan de udstille deres værker på biblioteket. Børnene får selvfølgelig deres værker med hjem, når de har været udstillet.

Ditte Forchhammer er oprindelig uddannet folkeskolelærer, og har arbejdet som specialklasselærer i mange år. Hun har arbejdet som billedkunstner siden 2006. Ditte Forchhammer har undervist både i Hillerød og i Kalundborg under LOF og privat. Hun maler med akryl og benytter, udover de mere traditionelle maleredskaber, porrer og forårsløg som pensler, hvilke hun også vil bruge i kunstklubben for børn.

Tilmelding sker via www.kalundborgbib.dk

Del