DF folketingspolitikere taler til Grundlovsmøde
DF Kalundborg, DF Slagelse, DF Sorø og DF Holbæk inviterer alle interesserede til Grundlovsmøde i Ubby Kultur- og Forsamlingshus.
Af Jens Nielsen
Folketingspolitikerne fra Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, Mette Thiesen og Morten Messerschmidt, taler til Grundlovsmøde i Ubby Kultur- og Forsamlingshus mandag d. 5. juni.
DF Kalundborg, DF Slagelse, DF Sorø og DF Holbæk inviterer alle interesserede til Grundlovsmøde i Ubby Kultur- og Forsamlingshus.
Dagens program vil bestå af tre talere, alle fra medlemmer af DF’s folketingsgruppe. Deltagerne i Grundlovsmødet kan se frem til at høre fra formand, Morten Messerschmidt, familieordfører Mette Thiesen og partistifter, Pia Kjærsgaard.
Programmet starter kl. 12.00 hvor der vil være mulighed for at forsyne sig med lidt kaffe og kage (gratis). Mødet vil slutte kl. 16.00, oplyser Dansk Folkeparti.
”Vi håber meget at se dig til et stort Dansk Folkeparti vestsjællandsk Grundlovsmøde. Så kom og være med til at fejrer demokratiet, og oplev andre gode DF’ere fra Vestsjælland,” siger John Vind, formand for Dansk Folkeparti i Kalundborg.
Tilmelding sker til følgende mailadresse: dfgrundlov@gmail.com senest den 28/5-23