Det til dato største ungdomsstævne i Kalundborg

Alle spillere kunne møde hinanden i en stor gruppe hvor man hele tiden møder en der har vundet eller tabt lige så meget som man selv har.

Det til dato største ungdomsstævne i Kalundborg
Privatfoto

Søndag summede Kalundborg skakklub af liv, da klubben var vært for det til dato største ungdomsstævne i Kalundborg.

Kalundborg skakklub er de seneste år vokset betydeligt og gennemsnitsalderen er trukket godt ned. Kalundborg skakklub havde derfor hele 10 ungdomsspillere der stillede op til kamp søndag i Aktivitetscentret i Kalundborg.

Turneringen havde hele 32 unge skakspillere der ud over Kalundborg kom fra bl.a. Køge, Gentofte, Næstved, Odense og Maribo.

Alle spillere kunne møde hinanden i en stor gruppe hvor man hele tiden møder en der har vundet eller tabt lige så meget som man selv har.

Spillene bliver derfor mere og mere jævne. Der var præmier til alle i form af chokolade og medalje men der var også en pengepræmie til de bedste.

Spillerne blev delt i 4 præmiegrupper efter alder, den yngste deltager var blot 6 år og den ældste 19 år.

Det bedste resultat for den lokale klub leverede Phillip Dannersø Nielsen med en flot 2. plads med 5 point ud af 6 mulige. Phillip var dog skarpt efterfulgt at Ronni Lambreth, Sebastian Ziegler Jensen, Oleksander Sherustiuk og Kristian Peulecke der alle opnåede 4 flotte points.

Selvom ingen af grupperne blev vundet af Kalundborg spillere var det en stor succes for klubben- for 8 ud af 10 spillere fik rating-point og står nu på papiret som bedre spillere.

Klubben gentager succesen d. 26. januar hvor de igen byder alle skak interesserede børn og unge velkomne.

Del