Det store Julebanko er aflyst

I stedet afholdes tre mindre Julebanko i Kalundborg hallens mødelokale 4, hvor man spiller de normale onsdags banko.

Det store Julebanko er aflyst
H.F. Vestsjællands Venner aflyser det traditionelle store Julebanko i Kalundborghallen i år. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

H.F. Vestsjællands Venner aflyser det traditionelle store Julebanko i år.

Der bliver ikke noget stort Julebanko i år oplyser formand Niels-Erik Sørensen fra H.F. Vestsjællands Venner.  Det skulle ellers havde været afviklet onsdag den 7. december i Kalundborghallen, men er nu aflyst.

”Vi aflyser fordi vi er bange for, at vi ikke kan samle alle de flotte gevinster vi plejer at få fra byens forretninger og mange andre virksomheder i vores Kommune,” fortæller Niels-Erik Sørensen, og fortsætter,
”Vi er midt i en krisetid hvor mange forretninger bliver ramt på store ekstra regninger på varme og strøm, så synes vi ikke det er tiden til at gå ud at spørge om gevinster.”

I stedet afholdes tre mindre Julebanko i Kalundborg hallens mødelokale 4, hvor man spiller de normale onsdags banko.

Det bliver 30. november, 7. og 14. december, hvor der hver gang bliver nogle ekstra gevinster, oplyser Niels-Erik Sørensen.

”Vi ved vores Julebanko har været en tradition for mange, men jeg kan love, at vi vender stærkt tilbage til næste år,” slutter formanden.

Del