Det rørte noget i mig

Når man møder Siri tænker man ikke umiddelbart, at man sidder over for en kvinde, der kan slå en i gulvet.

Det rørte noget i mig Siri Oline Dalsgaard er 38 år. Hun har bokset i blot tre år, men vandt titlen dansk mester i fjervægt inden for amatørboksning i november 2021, her til træning i Spiralen i Kalundborg. Foto:Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Siri Oline Dalsgaard er 39 år lige om et øjeblik. Hun har bokset i blot tre år, men vandt titlen dansk mester i fjervægt inden for amatørboksning i november 2021. Hun er alenemor til to og passer sit job på Jobcenter Kalundborg.

Når man møder Siri tænker man ikke umiddelbart, at man sidder over for en kvinde, der kan slå en i gulvet. Hun er ikke så høj, slank og meget rolig i både bevægelser og måden, hvorpå hun snakker. Hun smiler meget, og gør ikke et stort nummer ud af sig selv. Ydmyghed er klart en af hendes dyder om end man ikke umiddelbart sætter den i forbindelse med at stå i en boksering. Men når hun står i bokseringen, sker der noget i Siri, og hun elsker følelsen.

For tre år siden begyndte Siri til motionsboksning sammen med en veninde, og hun elskede det. Én gang blev til flere, og inden hun vidste af det var hun tilmeldt Kalundborg Amatør Bokseklub, og boksede pudselig også sin første kamp.

”Jeg havde aldrig bokset før. Min veninde tog mig med til motionsboksning, og det tændte et eller andet i mig. Jeg fik min energi ud, hvilket jeg virkelig trængte til – især på det tidspunkt i mit liv. Men det var jo lidt tosset at ligge og køre til Gørlev for at bokse, så jeg begyndte i Kalundborg Bokseklub, hvor jeg startede på et pigehold. Jeg fandt dog hurtig ud af, at det der skete lidt mere på holdet, hvor mændene også var, så der begyndte jeg at bokse i stedet.”

Aggressioner får frit løb

Siri har prøvet mange forskellige sportsgrene gennem tiden, men med boksning føler hun, at hendes aggressioners kan få frit løb på en god og konstruktiv måde. Men udover, at hun elsker sporten, er der også det sociale aspekt ved at være medlem i bokseklubben.

”Her passede jeg godt ind lige fra begyndelsen. Det er jo en enormt vigtig del af en sportsgren, at man også føler sig godt tilpas, hvor man er.”

Fire gange om ugen træner Siri boksning, i hvert fald de uger, hvor børnene er hos deres far. At træne boksning, passe sit job og være alenemor til to børn er tidskrævende, men Siri får det til at fungere.

”De uger, hvor jeg har børn kan jeg måske ikke passe træningen lige så skarpt, som de unger, hvor de er hos deres far. Jeg er meget sjældent til træning om aftenen, når jeg har pigerne. Det er derfor, det har været så stor en hjælp at træne med en fra klubben, da vi har kunnet træne tidligere, og jeg derfor har kunnet have pigerne med. Under corona var det faktisk lettere, da børnene kunne være med i form af, at de fx løb på løbehjul eller noget andet, mens jeg trænede.”

Vejen til den første kamp

Til at begynde med var boksning blot god motion og en sjov sportsgren for Siri. Det var motionsboksning, og hun sparrede ikke. Men hendes træner begyndte at drille hende lidt med, at hun måske skulle prøve at bokse en kamp, og pludselig var den første diplomkamp arrangeret. Men det var svært, at få den første diplomkamp, da det kneb med en modstander.

”En af trænerne begyndte at drille mig med, at jeg skulle sparre, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da godt. Jeg skulle så bokse min første diplomkamp, som er en kamp, hvor du bliver vurderet udelukkende på det tekniske, og man må ikke slå hårdt. Jeg fandt også ud af, at man bliver meget træt mentalt, når man sparrer, da man hele tiden skal være på forkant med, hvad den anden gør. Man observerer konstant. Men det er også det, jeg så godt kan lide ved boksning - at man skal være 100 pct. på.”

Målet er det samme

Siri boksede sin første diplomkamp i september 2019, knap et år efter, at hun begyndte i bokseklubben. Siden har hun bokset fire diplomkampe og været i ringen 15 gange bl.a. til DM i amatørboksning i fjervægt, hvor hun vandt i november 2021.Hun fortæller, at der ikke er så mange kvinder i sporten, og hun ville ønske, at de fik øjnene op for, hvad hun ser, når hun vælger boksningen til. Hun fortæller, at når man står i ringen, har begge parter valgt at gå frivilligt derind med nogenlunde samme forudsætninger og i hvert fald samme mål.

”Der er ikke så mange piger i sporten. Man spørger da også lige sig selv, når man går i ringen første gang og skal bokse for alvor mod et andet menneske, om man har, hvad der skal til, og om man har lyst til at slå på et andet menneske. Men jeg ser det som en sport. Det er en del af gamet, man er jo enige om det. Men jeg var da spændt på, hvordan jeg ville have det med det første gang. Jeg har jo aldrig haft lyst til at slå på andre for at skade dem. Det her er en sportsgren.”

Men når  man er alenemor, er det ikke kun træning, det kan være svært at finde tid til, også turneringer er tidskrævende. Det er ikke kun selve dagene, hvor turneringen finder sted, det er også al forberedelsen – den mentale og ikke mindst den fysiske.

”Det kan være svært mht. turneringer og træning. Jeg har mine børn 7/7, og jeg vil ikke bokse på bekostning af dem. Det skal være så vi alle fungerer med det. Men jeg er 38 år snart 39, og jeg må kun bokse til, at jeg bliver 40 år. Sådan er reglerne inden for amatørboksning.”

Vil gerne inspirere andre til at bokse

De boksere, som Siri møder i ringen er typisk noget yngre end hende selv, ofte omkring 20 år. Men Siri fortæller, at alderen kan være en fordel, da kroppens styrke kan blive mere “sat” med årene, men ellers er alderen en ulempe, da man typisk er langsommere. Derudover spørger Siri ofte sig selv om, hvorvidt boksningen er den hårde træning og afsavnene værd. Men hun vil samtidig gerne inspirere andre til, at de også kan bokse, hvis lysten er der – også selv om, at de ikke er 20 år længere.

”Jeg begyndte at bokse ret sent i livet. Dem, der bokser til de bliver 40, har typisk bokset hele livet. Men selv om der er ulemper ved, at modstanderen er yngre, kan det også have sine fordele. Jeg er ret stærk, og jeg er stædig Jeg vinder på min vilje og mit slid. Talent er ikke nok. Jeg gør altid, hvad jeg kan. Mange af de yngre er nok ikke helt så hårdtarbejdende, som jeg er nødt til at være. Men jeg har ikke meget tid før, at jeg kun må motionsbokse igen. Det sjove er, at jeg synes, at boksning var en tåbelig sport, da jeg var ung. Der er også nogle i min omgangskreds, der ikke helt forstår mit valg, mens andre synes, at det er sejt, det jeg har opnået. Kan jeg inspirere andre kvinder til at bokse ved at fortælle lidt af min historie, vil jeg blive glad. Jeg overvejer da også hele tiden selv, om det er det værd. Jeg skal være i god form, og kan fx ikke bare fylde i hovedet. Der er en regning hele tiden. Alderen er også en udfordring ligesom tiden. Jeg kan ikke bare stoppe nu, for så når jeg ikke at komme tilbage. Det er hele tiden en vurdering, om det er det værd i forhold til, hvad det kræver. Men sådan er det nok med alt.”

Fysisk og mentalt klar

”At vinde en DM titel var lidt vildt. Jeg nåede dårligt nok at komme ud af ringen, inden doping kontrollen hev fat i mig og skulle tjekke mig. Min kæreste passede mine børn, og jeg ville gerne skynde mig hjem. Jeg bliver da stolt, men var meget nervøs op til. Det betyder meget, at man er både fysisk og mentalt klar op til en kamp, og det mentale er klart der, hvor jeg bliver lidt udfordret. Der er så mange udefrakommende ting, der gør, at jeg tænker, at det ikke går. Men det gjorde det, og det er jeg taknemmelig for.”

Siri vil meget gerne forsvare sit mesterskab, men håber ikke, at COVID-19 spænder ben for den mulighed: ”Jeg håber, at jeg kan forsvare mit mesterskab i 2022. Vi skulle bl.a. have været til turnering i Sverige, Golden Girl, der er verdens største kvindeturnering. Men den blev udskudt grundet corona. Lige nu ved vi ikke, hvornår der er noget på kamp-programmet, som kan passe ind, desværre.”

Del