Det bli’r skiide godt

Projekt ”Kulturpakker til Ældre” inviterer i samarbejde med Ældresagen i Gørlev til en underholdende eftermiddag med ’Banko med Benny’. Det bli’r skiide godt, som Benny ville have sagt.

Det bli’r skiide godt Torsdag den 4. november kan man opleve en eftermiddag med banko i Gørlev Hallen, i selskab med Danmarks eneste Benny fra Olsenbanden-imitator.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Projekt ”Kulturpakker til Ældre” inviterer i samarbejde med Ældresagen i Gørlev til en underholdende eftermiddag med ’Banko med Benny’. Det bli’r skiide godt, som Benny ville have sagt.

Man får lyst til at sige ”Skide godt, Benny”, når Danmarks eneste imitator af den elskelige og naive figur går på scenen. Videoen af Danmarks Bedste Benny har været set over 400.000 gang på Facebook på under en uge, og efterspørgslen på Danmarks Bedste Benny er derfor enorm. Benny's små hop og for korte bukser er heller ikke noget, man lige glemmer, og man husker ham i hvert fald rigtig godt med et flag i hånden, når der blev budt velkommen ved fængslet.

Torsdag den 4. november kan man opleve en forrygende og sjov eftermiddag med banko i Gørlev Hallen, i selskab med Danmarks eneste Benny fra Olsenbanden-imitator.

Det er ganske gratis at deltage, dog med den ”krølle” at der opfordres til at invitere en nabo eller bekendt med til arrangementet. Formålet med projekt Kulturpakker til Ældre er nemlig, at styrke fællesskabet igennem oplevelser og samvær. Der er tale om en ny kulturindsats, som Ældre og Kulturudvalget har igangsat for at mindste ensomhed blandt ældre.

 Kulturpakker til Ældre

Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg kommune har afsat penge til Kulturpakker til ældre i 2021 og 2022. Efteråret er derfor fyldt med Kulturpakker til Ældre. I alt kan man oplevede 16 forskellige arrangementer; musik, foredrag, teater og underholdning fordelt geografisk i Kalundborg Kommune i 2021.

Gratis billetter kan bookes via www.kulturpakkerkalundborg.dk eller via henvendelse til Kalundborg biblioteker.

Del