Den nære sundhed er vigtig.

Læserbrev:

Den nære sundhed er vigtig!

Det er rigtigt glædeligt at vi har fået en ny lægeklinik på Grand. Forhåbentlig fører den til at der på sigt opstår endnu en almen praksis Kalundborg. Det er vigtigt at satse og understøtte de praktiserende læger i byen.

Når Kirsten Rask så i et læserbrev bringer CT- skanneren på ind i billedet, bliver jeg meget bekymret. Det er ikke nok, at vi har dygtige praktiserende læger. Det skal også være muligt for dem at henvise til patienterne til undersøgelse på Sundheds og akuthuset. Hvis det skal give mening, skal der både være røntgenapparater, CT- skanner og DEXA-skanner på centret. Det er vigtigt at undersøgelserne foregår lokalt, men at resultaterne bedømmes af de bedste speciallæger, hvor de nu arbejder.

I vores øjne er opdelingen af undersøgelserne i den praktiske del, som oftest bliver udført af sygeplejersker eller radiologer, og bedømmelsen der kræver lægelig ekspertise, bydende nødvendig. På den måde kan vi sikre en høj kvalitet af undersøgelserne.

Hvis socialdemokraterne og Kirsten Rask mener noget med den nære sundhed må de sikre at mulighederne i de lokale centre udbygges og ikke afvikles som det er sket i de senere år.

Niels Erik Christensen
Medlem af storkredsbestyrelsen (K)

Del