De unge tog tyren ved hornene

Mandag aften var der åbningsfest i ungdomsklubben Qpeen i Jerslev. Privatfoto.

kontakt@tv-kalundborg.dk

En mekanisk rodeotyr var i centrum, da ungdomsklubben Qpeen mandag aften hold åbningsfest på Hvidebækskolen Jerslev.

En lang række unge var mødt op for at prøve kræfter med tyren. Men selv modige, unge hjerter var intet match mod et mekanisk bæst, måtte de sande, da de blev kylet af én efter én. Men grinene var ikke til at tage fejl af – hverken fra de håbefulde ryttere selv, eller fra alle vennerne, der kiggede på. Alle havde det rigtig sjovt.

Anledningen til festen var åbningen af den nye sæson i ungdomsklubben Qpeen. Som noget helt nyt er 6. klasserne nu velkomne i klubben. Tidligere skulle de unge mindst gå i 7. klasse for at komme i klubben.

”Vi oplever mange unge have stor fornøjelse af at komme i klubben. At have et forholdsvis frit sted at komme med deres venner og lave forskellige aktiviteter, men stadig under ordnede og trygge forhold. Det vil vi gerne give nogle flere unge muligheden for at opleve, derfor inviterer vi nu 6. klasserne med indenfor,” siger lederen af UngKalundborg, Kasper Greve Sørensen.

Foreløbig har Qpeen åbent hver mandag og onsdag fra 18.30 til 21.30. 

Del