De sidste navne til Kalundborg Rock'er

De sidste fem navne er netop blevet frigivet til årets musikfestival på Gisseløre.

De sidste navne til Kalundborg Rock'er
Magtens Korridorer, med Johan Olsen i front, står igen på scenen på Gis til august. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Rock’er har gennem de seneste mange uger frigivet kunstnernavne til årets festival på Gisseløre, og nu er turen kommet til de sidste fem navne på listen.

De sidste fem navne er netop blevet frigivet, og presseansvarlig for Kalundborg Rock’er, Johnny Elmelund fortæller, at styregruppen bag Kalundborg Rock’er er meget tilfredse med valg af kunstnernavne til sommerens festival.

“Så er vi endelig klar med de sidste navne til Kalundborg Rock’er 2025. Navnene herunder er med til at fuldende programmet, og vi synes, at det er blevet et mega fedt og meget alsidigt program, som passer lidt til alle aldre,” siger han.

Styregruppen bag Kalundborg Rock’er beskriver de sidste fem navne på listen således:

  • 𝗫𝗔𝗡𝗗𝗘𝗥 – Med hits som "Det burde ikke være sådan her" og sin nyfortolkning af "Kærligheden Kalder" viser Xander, at han stadig er en dygtig sanger og sangskriver​.
  • 𝗝𝗝 𝗣𝗔𝗨𝗟𝗢 - Danmarks afrobeat-konge, der tager hele festivalpladsen med på en musikalsk rejse.
  • M𝗔𝗚𝗧𝗘𝗡𝗦 𝗞𝗢𝗥𝗥𝗜𝗗𝗢𝗥𝗘𝗥 – Rocken lever! Med et arsenal af hits og en live-energi uden lige, garanterer Magtens Korridorer en fest med høj puls.
  • 𝗞𝗘𝗜𝗡𝗦𝗧𝗘𝗜𝗡 – Forestil dig Metallica spille Birthe Kjær – eller AC/DC tage fat på "Volvo B18". Keinstein er dansk top, der møder tung rock i en ustyrlig festmaskine​.
  • DJ NOTHING – For første gang står Simon også kaldet DJ NOTHING foran så stor et publikum.

Alle navnene, som indtil videre er meldt ud er således:

  • Carpark North
  • Chief og Hitfesten 
  • Queen of Denmark 
  • Andreas Langvad 
  • Louis Jarto 
  • Kandis
  • Jimilian 
  • Jung  
  • Last To Know
  • Johnny Madsen Jam 
  • The Classic Rock Show
  • Birthe Kjær & Feel Good Band
  • News 
  • She’s the Moon
  • Hometeam Heroes
  • Malte Ebert
  • Barcode Brothers
  • The Rock’n Rollers
  • Østkyst Hustlers
  • Faustix
  • Aura Dione
  • Lars
  • Toneblind
  • Baloosh
  • Xander
  • JJ Paulo
  • Magtens Korridorer
  • Keinstein
  • DJ Nothing

Kalundborg Rock'er bliver afholdt den 7.,8. og 9. august i år. Billetter kan købes på https://kalundborg-rocker.dk/billetter/ Blå billetter er udsolgt, men der er endnu lilla billetter tilbage.

Del