Danske og udenlandske kræfter gæster Postgaarden

Musikalsk dynamik og højt niveau er om noget Harrisons varemærke

Danske og udenlandske kræfter gæster Postgaarden

Engelske Paul Harrisons disker op med et yderst succesfuldt band og eminente danske og udenlandske kræfter når de gæster Postgaarden fredag d. 8. oktober. Kalundborg Blues & Jazzklub står bag arrangementet.

Flere nye spændende navne er kommet til, bl.a. den herboende formidable kroatiske sangerinde, Antonia. Og så har Harrison atter den svenske virtuose Niklas Carlsson med på trombone.

Musikalsk dynamik og højt niveau er om noget Harrisons varemærke, såvel som et stærkt sammenspillet, udadvendt og humoristisk team. Der serveres alt fra up-tempo numre til smukke ballader, i et utal af jazzens rytmiske stilarter.

Paul Harrison Band er i topform med velkendt fuldblodsjazz, som har givet genlyd på alverdens scener i langt over 20 år, med den altid energisk spillende kapelmester i front.

Fredag d. 8. oktober inviterer Kalundborg Blues & Jazzklub til en spændende musikalsk aften på Postgaarden i Kalundborg med Paul Harrison Band.

Aftenen starter allerede kl. 18 hvor der serveres en lækker luksusplatte fra Kvickly og kl. 20 går bandet på scenen.

Billetter til den spændende aften kan købes hos Alfa Optik i Kordilgade og fra kl. 19.30 på dagen kan resterende billetter købes i døren til Postgaarden.

Line Up:

Paul Harrison UK. Klarinet/Sopransax/Altsax. Niklas Carlsson SE. Trombone/Vokal. Asger Søgaard DK. Guitar/Banjo/Vokal. Søren Stausbøl DK. Piano/Vokal. Peter Williams UK, Kontrabas. Mikkel Find DK. Trommer. Antonia Barisic HR. Vokal.

Del