Danmarkspremiere på det elektriske ’rugbrød’

Danmarkspremiere på den elektriske udgave af det ikoniske ‘Folkevognsrugbrød’, ID.Buzz, som i december blev kåret til Årets Bil i Danmark 2023

Danmarkspremiere på det elektriske ’rugbrød’
Førerpladsen i den nye ID.Buzz som kan opleves hos Volkswagen i den kommende weekend. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Nu kan danskerne opleve den nye helt nye VW ID. Buzz helt tæt på til åbent hus hos Volkswagen Kalundborg i den kommende weekend. 

Volkswagen Kalundborg har til vane at invitere til Åbent Hus i starten af året, og 2023 bliver ingen undtagelse. Den 7. og 8. januar slår Volkswagen Kalundborg dørene op til Åbent Hus. I år kan de lokale bilglade gæster se frem til at opleve Danmarkspremiere på den elektriske udgave af det ikoniske ‘Folkevognsrugbrød’, ID.Buzz, som i december blev kåret til Årets Bil i Danmark 2023, og det er anden gang, at en ID.-model fra Volkswagen vinder den titel. Samtidig vil Volkswagen lægge fokus på koncernens crossovers-modeller.

ID.Buzz bliver dermed officielt tilføjet til Volkswagens ID.-serie af elektriske biler, som er blevet rullet ud siden introduktionen og lanceringen af ID.3 i 2019.

“Mange kan nok genkende konturerne af den nye ID. Buzz og får en følelse af nostalgi tilbage til 60’erne og 70’erne, når de oplever den helt tæt på. Og netop den følelse får alle de lokale borgere mulighed for at opleve. Med ID.Buzz tilføjer vi endnu et segment af biler til vores ID.-serie, og vi kan ikke vente med at vise den frem for alle danskere,” siger Brian Petersen, salgschef hos Volkswagen Kalundborg.

Det elektriske ’rugbrød’ findes også i en varevognsversion ID.Buzz Cargo, hvor der er plads til to europaller læsset på tværs.

Volkswagen har i de sidste år lanceret en række elektriske bilmodeller i ID.-serien. Tal fra bilstatistik.dk viser, at bilmærket har været det foretrukne elbilsvalg blandt danskerne i 2022 med en andel på 15,5 % i det segment.

ID.-serien og crossovers

Netop volkswagens ID.-modeller rundede også flere milepæle i slutnignen af 2022. I hele Europa har virksomheden solgt mere end 500.000 elektriske ID.-biler, og I Danmark kører der nu mere end 10.000 ID’ere rundt på vejene. Brian Petersen ser frem mod at udrulle endnu flere elektriske bilmodeller, men slår samtidig fast, at der til Åbent Hus kan opleves meget mere end ID.Buzz. Her er det især koncernes T-modeller, der er i fokus.

“Vi ser ind i et 2023, hvor elbilerne fortsat kommer til at fylde mere og mere, og vi kommer også til at bygge på vores tilbud af el. Vi er dog også klar over, at der fortsat er danskere, der ikke er klar til at skifte til elektrisk drivmiddel, og det skal vi have respekt for. Derfor vil vi også bruge vores Åbent Hus-arrangementer til at eksempelvis at vise vores stærke T-modeller frem,” siger Brian Petersen med henvisning til modeller som Taigo, T-Roc og T-Cross. Alle 3 modeller vil til købers marked kunne fåes med ekstra udstyr uden merpris.

ID.Buzz kan sammen med en masse andre af Volkswagens bilmodeller opleves til Åbent Hus den 7-8. januar 2023 kl. 11-16 hos Volkswagen Kalundborg.

Del