Danmarks Radio København-Kalundborg

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Samme dag som Danmarks Radio fylder 100 år, tirsdag d. 1. april, udkommer journalist Niels Plaschkes bog om radiostationen på Gisseløre – et imponerende værk fyldt med facts og anekdoter.

Gad vide hvilken historie tårnene og stationen kan fortælle?

Det spørgsmål har Niels Plaschke ofte stillet sig, når han færdes på Gisseløre. Det har han gjort hele sit liv, for han er født og opvokset i Kalundborg, og hertil vendte han tilbage for nogle år siden.

Spørgsmålet fik ikke lov til at forblive ubesvaret, for Niels Plaschke er journalist, og med 35 års journalistisk erfaring i rygsækken gik han i gang med at grave sig ned i fortællingen om radiostationen.

Det er der kommet en imponerende bog med titlen Danmarks Radio København-Kalundborg ud af, velskrevet, rigt illustreret og fyldt med velunderbyggede facts, anekdoter og dialoger. Det er som at være der selv. Bogen er ikke kun for radionørder men for alle, der er interesseret i at få indblik i et stykke dansk kulturhistorie:

- Radiostationen med bygninger og master er national kulturarv, der er lokalt forankret, gør Niels Plaschke opmærksom på. Den rummer historien om kommunikation over lange afstande gennem næsten 100 år.

Bogen udkommer på forlaget Almuebøger og præsenteres netop på radiostationen 1. april, samme dag som Danmarks Radio fylder 100 år. Langbølgesenderen på Gisseløre har været med næsten hele vejen fra Statsradiofoniens start, og den 29. august 2027 fylder den nu tavse sender 100 år.

12 års arbejde

Bogen har været længe undervejs, og det er omkring 12 år siden, Niels Plaschke tog fat på arbejdet.

- Utroligt efter så mange år at stå med det færdige resultat, siger han og ser med stolthed på bogen, hvis forside prydes af Turistforeningens kalundborgplakat fra 1948 tegnet af Aage Rasmussen, og hvor både den femtårnede Vor Frue Kirke og en af radiomasterne er med, to vartegn for Kalundborg.

Med sin bog tager Niels Plaschke læseren med på en rejse fra dengang, da Valdemar Poulsen, ingeniøren der lagde grundstenen for trådløs kommunikation, for første gang sendte tale og musik ud i æteren og frem til nytårsaften 2023, da der blev slukket for langbølgesenderen i Kalundborg.

Baggrunden for radiostationens opførelse var, at sendeforholdene for den nye statsradiofoni, der startede 1. april 1925, var utilfredsstillende. Den flade landtange Gisseløre blev anset for at være den bedst mulige radiotekniske placering for en sender, og der blev Kalundborg Radiofonistation placeret.

Dødsklokkernes klemten

Forud gik en heftig diskussion, hvori blandt andre Danmarks Naturfredningsforening deltog. Den lokale formand, J.S. Møller, kredslæge og stifter af Kalundborg Museum, frygtede, at et par Eiffeltårne på Gisseløre ville knuse synet af den femtårnede kirke, når man kom sejlende til Kalundborg, og han hørte allerede dødsklokkens dystre klemt over den natur, der var tilbage.

Kalundborg Byråd med den socialdemokratiske borgmester Frederik Andersen i spidsen stillede som betingelse for placeringen, at statsradiofonien fremover ved enhver udsendelse skulle benytte senderbyens navn Kalundborg ved annonceringen. Derfor blev byens navn kendt ude i den store verden, så meget at nogen mente, at Kalundborg da måtte være Danmarks hovedstad.

Hverdagen på radiostationen

Forfatteren fandt hurtigt ud af, at litteraturen på området var begrænset. Den bestod hovedsagelig af tekniske artikler om, hvordan en radiostation fungerer. Det skulle ikke fylde Niels Plaschkes bog, og han besluttede, at den skulle være en beretning om hverdagen på Gisseløre.

Dertil fik forfatteren uvurderlig hjælp af Mogens Søndersted, hvis barndomshjem var radiostationen.

Kontakten blev skabt takket være en artikel i Kalundborg Folkeblad, som det hed dengang, om bogprojektet. Mogens ville gerne bidrage – og det blev begyndelsen på et årelangt venskab, der først sluttede, da Mogens Søndersted døde i 2020, 89 år. Bogen er tilegnet ham.

Radiostationen under krigen

Han oplevede besættelsestiden på nærmeste hold, og når Plaschke skal nævne den del af bogen, han er gladest for, er det netop tiden under 2. verdenskrig. Den indeholder nogle fortællinger, som ikke ret mange har kendt til før. De har måske været kendt i små bidder. Han har lavet den samlede fortælling.

Niels Plaschkes research viste til hans store overraskelse, at de afgørende begivenheder i besættelsestidens Kalundborg udspillede sig på radiostationen. Den 9. april 1940 var senderen tyskernes vigtigste mål på Sjælland uden for København. Det var den stadig, da krigen nærmede sig sin afslutning.

Der var ordre om at sprænge anlægget i luften, hvis tyskerne blev tvunget til at trække sig tilbage. Sådan gik det som bekendt ikke, for ordren kom aldrig. Det er der flere teorier om, og de er beskrevet i Niels Plaschkes bog.

Radiostationens fremtid?

Niels Plaschke håber, at hans beretning om radiostationens historie kan være en støtte for de beslutninger, der på et tidspunkt skal træffes om radiostationens fremtid.

Næppe var langbølgen blevet tavs, før Kalundborg Kommune modtog et fredningsforslag for stationen og tårnene med By og Land Danmark, Landsforening for Bygnings- og Landskabskultur, som afsender. I forslaget er der især fokus på det kulturhistoriske som stedets bærende værdi.

Niels Plaschke citerer i sin bog foreningens argument, at ”Kalundborg radiostation er Danmarks første og eneste langbølgesender, som gennem generationer har været et knudepunkt for radiokommunikationen i Danmark. Den var forudsætningen for landsdækkende formidling af dansk sprog og kultur, musik, nyheder og oplysning og spiller selvsagt en uvurderlig rolle i opbygningen af det moderne danske samfund”.

Freja Mølvig Exner, arkitekt MAA, har præsenteret Kalundborg Kommune for et muligt fremtidscenarie. Hun kalder radiostationen for en kulturhistorisk perle, og har udarbejdet et projekt for transformationen med arbejdstitlen Lydens Hus som ramme om produktion af radio, podcast og musik samt et hus med plads til foredrag, udstillinger og koncerter. Der har også været ønske om at indrette den gamle radiostation til et radioteknisk museum.

Danmarks Radio og Kalundborg Kommune har indledt en dialog om, hvad der skal ske med tårnene og bygningerne.

Bogen reddede mit liv

For læserne er der chance for at dykke ned i en spændende historie, og også for Niels Plaschke personligt har bogen stor betydning.

- Den har været min overlevelse, siger han kort og godt. Niels Plaschke røg ud af arbejdsmarkedet, og derefter fulgte en periode med aktivering i mere eller mindre håbløse projekter. Misbrug og psykisk sygdom stødte til, og hele tiden havde han bogprojektet at tage fat på, for det var vigtigt at være i gang, så han ikke forsvandt ned i sorte tanker.

Gennem bogprojektet kunne han holde sit fag ved lige og bruge sin forstand til noget fornuftigt. Han har altid syntes, at research er det sjove, det at finde oplysningerne frem er det spændende, og det har blandt andet betydet, at han har tilbragt så mange timer på Kalundborg Bibliotek med at pløje gamle aviser igennem, at personalet mente, at han snart burde betale husleje. Derefter følger arbejdet med at sætte det omfattende stof sammen til noget læseværdigt – og det er han i den grad lykkedes med.

I dag har Niels Plaschke det godt, og han kunne ikke bo noget bedre sted. Han er flyttet ind i en lejlighed øverst oppe i et af de nybyggede Munkesøhuse i Klosterparken med udsigt til både kirkens fem tårne og radiomasterne.

Historiker søges

Nu er bogen færdig, og hvad så?

Niels Plaschke kunne godt tænke sig at skrive beretningen om de fem krigsår med Kalundborg som udgangspunkt. Det synes han, egnen fortjener, for der findes ikke en samlet lokal historie om besættelsen. Han kunne dog godt tænke sig at få hjælp af en historiker til projektet.

Derfor efterlyser han en sådan fagperson, der har mod på projektet.