
Af Lasse Petersen
Fisk og bunddyr på Danmarks havbund lider som følge af iltsvind. Det skal den landsdækkende manifestation "Danmark holder vejret" sætte fokus og lave om på, og i Kalundborg kommune kommer det lokale event til at foregå på Gisseløre.
Det sker søndag den 29. oktober fra klokken 12:00. Landet over vil deltagere holde vejret i 30 sekunder i håb om at råbe politikerne op.
Vil man deltage og hjælpe med at få livet tilbage i havet, opfordrer Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg til, at man møder op på Radiovej 2 i Kalundborg klokken 11:50.
Mere information om det lokale event kan findes her: www.dn.dk/arrangementer/44460-danmark-holder-vejret, mens alle arrangementer landet over kan ses på www.danmarkholdervejret.dk.