Dagplejen pyntede ejendomsmæglerens juletræ

Dagplejen pyntede ejendomsmæglerens juletræ Alle dagplejebørnene fik en nissehue hos Realmæglerne Klarstrup og Sørensen efter at juletræet var pyntet. Privatfoto

Tekst og foto: Jens Nielsen

Dagplejemødrene og deres børn fra Ubby/Jerslev området var onsdag formiddag forbi hos Realmæglerne Klarstrup og Sørensen i Ubby hvor juletræet på ejendomsmæglerkontoret på Torvet i Ubby blev pyntet.

Der var trængsel onsdag formiddag hos Realmæglerne Klarstrup og Sørensen da seks dagplejemødre og deres mange børn myldrede ind på kontoret.

Anledningen til besøget var en invitation fra ejendomsmæglerne til at de mindste skulle pynte juletræet på kontoret.

Ud over den pynt som firmaet selv havde fundet frem, så havde børnene også selv lavet pynt til juletræet, som de små fingre fik hængt på træet.

Som tak for hjælpen var der frugt, rosiner, juice og en nissehue til dagplejebørnene

Del