Cyklist kørt ned i rundkørsel

 Cyklist kørt ned i rundkørsel

Af Jens Nielsen

En 29-årig kvinde blev onsdag ramt af en bilist i rundkørslen Reersøvej / Kalundborgvej i Gørlev. Politiet undersøger nu om vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt. 

Onsdag midt på eftermiddagen rykkede politiet ud for at undersøge omstændigheder i anledning af et sammenstød mellem en bilist og en cyklist i rundkørslen Reersøvej – Kalundborgvej i Gørlev.

Det viste sig, at en 39-årig kvinde fra Gørlev var kørt i en personbil ad Reersøvej mod øst frem til rundkørslen ved Kalundborgvej.

Efter et stop kørte hun ind i rundkørslen, men stødte herunder sammen med en 29-årig kvinde fra Haslev, som kørte på cykel i rundkørslen.

Cyklisten væltede som følge af sammenstødet og blev efterfølgende i den tilkaldte ambulance bragt til skadestuen i Slagelse.

I følge politiet var dog sluppet uskadt fra uheldet, som politiet har optaget rapport om for at få klarlagt de nærmere omstændigheder, herunder om færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt.

Del