Cyklende børn væk fra lastbilerne

Cyklende børn væk fra lastbilerne

Læserbrev: Cyklende børn væk fra lastbilerne

Cykelstier skiller lastbiler og busser fra vores børn, giver sikker vej til en tur i skoven, og gør det sjovere og sikkert at tage cyklen for alle - derfor mener jeg at de skal prioriteres langt højere i vores kommune - det kan ikke gå for hurtigt med at komme igang.

Nu ser det endelig ud til at der kommer en cykelsti mellem Viskinge og Svebølle - med begrundelse i den nye institution der skal bygges bag ved skolen - Endelig! Det har Svebølle råbt på de sidste 30 år…

Men vi skal ikke glemme den farlige vej ved Frederiksberg eller alle de børn, der cykler igennem Svebølle på vejen ind til skolen. Eller strækningen fra Løgtved til Tissø, hvor der  (også) er mange farlige steder for både børn og voksne.

I den fine trafiksikkerhedsplan som blev lavet for over 8 år siden, kan man jo læse at problemerne er velkendte i kommunen. Jeg synes, at vi bliver holdt for nar - der mangler nogle ansvarlige politikere - mindre tøven og mere handling - også når det gælder cykelstier og god trafiksikkerhed!

Nikolaj Lykke Vad, Børnenes stemme KV21 i Kalundborg Kommune for Socialdemokratiet, Svinghulen 4 4470 Svebølle

Del