Cyklede 761 km i den gode sags tjeneste

De cykler alle sammen i den gode sags tjeneste ved at samle penge ind til forskning.

Cyklede 761 km i den gode sags tjeneste
Team Asfergs ni ryttere har netop i weekenden cyklet fra København til Skagen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Team Asfergs ni ryttere har netop i weekenden cyklet fra København til Skagen. Det var en tur på 761 km, som blev gennemførtmindre end 30 timer til trods for en ordentlig skylle unddervejs.

De cykler alle sammen i den gode sags tjeneste ved at samle penge til forskning i sclerose. Fra Amager, til Haslev, Korsør, Svendborg, Fåborg, Vejle, Nykøbing Mors, Thisted og Skagen. Team Asferg gør det for at samle ind til en verden uden sclerose. Sidste år samlede team Asferg over 83.000 kr. ind, og i år blev der indsamlet ca. 87.000 kr. til en verden uden sclerose.

Fra Amager til Skagen på mindre end 30 timer

761 km på 27 timer og 23. minutter. På cykel fra Amager til Skagen, med start i et skønt sommervejr sammen med andre MS Bike ryttere fra hele landet.

”Vinden viste sig fra den gode side med mest sydlig vind på hele turen. Sydfyn og turen fra Fåborg til Middelbart blev gennemført i skønt sommervejr. Mørket faldt på omkring Vejle, nattekørslen ventede forude for rytterne, og vi ved jo, hvad det betyder. Frem med lygterne, lidt ekstra tøj på, koncentrationen skal skærpes og vi skal krydse fingre for ingen punkteringer eller anden materiel skade. Vi havde naturligvis tjekket vejrudsigten, men at Vorherre skulle vise sig fra en af de allermest barske sider, havde vi ikke lige drømt om. Turen fra Fårup sø og frem mod Krarup blev barsk. Lyn lyste himlen op, men næsten ingen torden, vindstyrke på 16 – 18/m i sekundet og voldsomt skybrud blev vores ”fjende”. Turen var, barsk, men også en oplevelse rigere, når det går godt. Vi undgik ikke punkteringer, surt i regnvejr. Morgentimerne nærmede sig, regnen og vinden havde lagt sig, solen stod op og turen over Nykøbing Mors viste det smukke land frem igen,” fortæller Kjeld Christensen, og fortsætter: ”Når man har cyklet om natten med dyb koncentration og oplevet Svanninge bakker samt bakkerne ved Vejle, og rytterne har mellem 300 og 450 km i benene de sidste 24 timer, så kan bakkerne og Toreby Bjerg i Nordjylland være hårde, især mentalt. Men de sidste 20 km mod Skagen var nærmest som en lille søndagstur.”

Det var det hele værd

Kjeld Christensen fortæller dog, at turen er anstrengelserne værd, når en indsamling til en Verden Uden Sclerose og de 18.616 danskere, som hver dag lever med sclerose, lyder på kr. 87.000 kr. fra Team Asferg.

”Vi takker alle, som har støttet via donationer, og vi takker vores sponsorer - Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, DanArchtica A/S, Multi-Tech A/S, FycioCenter og bilsponsorer MBS Bilhuset A/S og Tim Bilstrup,” slutter Kjeld Christensen af med at sige.

Bliver man fristet, og vil man gøre noget for en Verden Uden Sclerose, kan man klikke ind på Scleroseforeningen hjemmeside.

Team Asferg, består af ni ryttere: Tim Bilstrup, Thomas Nielsen, Peter Jespersgaard, Steen Spange, Kjeld Christensen, Thomas Moesgaard, der alle er lokale ryttere samt Henrik Horn, Niels Christiansen og Mathias Enevoldsen. Derudover hjælperne: Ole Johnsen og Niels Peter Hansen. MBM Bilhuset A/S og Tim Bilstrup stillede biler til rådighed for turen.

Del