Coca-Cola julelastbilen kommer til Kalundborg

Denne gang er Coca-Cola og Røde Kors igen gået sammen om at give julehjælp til udsatte børnefamilier der er ramt på økonomien, så de også kan holde en god jul.

Coca-Cola julelastbilen kommer til Kalundborg

Af Jens Nielsen

Der er tale om ren julenostalgi, når den røde Coca-Cola lastbil kommer til Kalundborg onsdag d. 22. november.

Den ikoniske Coca-Cola julelastbil triller igen ud i hele landet.

Denne gang er Coca-Cola og Røde Kors igen gået sammen om at give julehjælp til udsatte børnefamilier der er ramt på økonomien, så de også kan holde en god jul.

I år gæster den 24 byer heriblandt Kalundborg, hvor den kommer forbi Kvickly i Elmegade. Det sker onsdag den 22. november kl. 15-19.

På alle årets stop kan juleglade danskere traditionen tro få taget et foto foran den ikoniske julelastbil, hviske julegaveønsker til julemanden foran hans hus og naturligvis nyde en iskold Coca-Cola eller Coca-Cola Zero.

I kan også købes julekugler og andet godt, der støtter Røde Kors og julehjælpen til udsatte børnefamilier.

Coca Cola støtter julehjælpen

Julen rammer hvert år med en ustoppelig magisk kraft. Den bringer os sammen i fællesskabet omkring bordet og julemåltidet.

Men for et stigende antal familier er julen også en tid med stor økonomisk bekymring, fordi pengene ikke rækker til juletræ, julemiddag og gaver til børnene. 

Sidste år modtog 15.000 familier i Danmark Røde Kors’ julehjælp, og i år er de stigende fødevarepriser og inflationen en ekstra bekymring for mange.

Derfor er Røde Kors og Coca-Cola gået sammen om en national juleindsamling til at støtte julehjælpen 2023.

Del