Brugte mobiltelefoner får en Ny Start

Næsten hele CO2-aftrykket fra en telefon stammer fra selve produktionen. Derfor er det en stor miljømæssig fordel at give en telefon et par ekstra leveår. Det reducerer mængden af elektronisk affald betydeligt.

Brugte mobiltelefoner får en Ny Start
Janni Damkjær, storemanager Elgiganten Kalundborg, med en af de brugte telefoner som nu er så god som ny. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Elgiganten i Kalundborg har netop rullet et helt nyt koncept ud til deres kunder, salg af nyrenoverede brugte mobiltelefoner. De sælges under navnet Ny Start.

I samarbejde med Foxway tilbyder Elgiganten nu salg af brugte mobiltelefoner. Foxway tjekker telefonen grundigt, sletter alle data på den og udfører alle nødvendige reparationer. Derefter kommer telefonen ud i butikken. Med andre ord: den returnerede mobil får en ny start. Derfor valgte Elgiganten navnet Ny Start til deres brugte mobiltelefoner.

Hvorfor købe en Ny Start-mobil?
Næsten hele CO2-aftrykket fra en telefon stammer fra selve produktionen. Derfor er det en stor miljømæssig fordel at give en telefon et par ekstra leveår. Det reducerer mængden af elektronisk affald betydeligt.

Du får en mobiltelefon, der fungerer lige så godt som en ny, men til en lavere pris. Hvis du kan leve med ikke at have den allernyeste model, vil en brugt mobil give dig meget telefon for pengene. 

”Det er meget oppe i tiden med, at vi skal genbruge tingene, derfor giver det god mening at brugte telefoner får nyt liv. I forbindelse med en ny telefon er der også mulighed for at komme med sin brugte telefon og få penge for den, selv helt gamle telefoner giver vi en mindstepris på 50 kr. for og så sørger vi for, at den bliver bortskaffet som elektronikaffald,” fortæller Janni Damkjær, storemanager Elgiganten Kalundborg.

Lige nu er det Iphone SE som kan købes brugt hos Elgiganten i Kalundborg men udvalget vil stige i takt med efterspørgslen.

Hvad er forskellen på at købe en brugt telefon privat og hos Elgiganten?

Selvom Elgiganten sælger telefonerne brugt, gennemgår de en grundig kvalitetskontrol og istandsættelse, inden de sælges videre. Du får som kunde også samme reklamationsret på en Ny Start-mobil som på en helt ny mobil. Dette er oftest ikke tilfældet med en brugt telefon, du køber privat.

Hvad er forskellen mellem brugte produkter og Outlet-produkter?

Brugte produkter i Elgigantens online butik er videresalg fra Foxway. Det er telefoner, der hovedsageligt har været brugt af privatpersoner, og som derefter er blevet kontrolleret og repareret af et godkendt værksted.

Outlet-produkter er varer, der enten er blevet solgt af Elgiganten og returneret af kunder inden for 50 dages åbent køb, nye varer med overfladiske skader eller udstillingsmodeller.

Vidste du, at...

  • At købe en renoveret telefon kan reducere dit CO2-aftryk med 50 % sammenlignet med at købe en helt ny.
  • 5,3 milliarder smartphones blev til elektronisk affald i 2022. Stablet oven på hinanden ville dette blive et 50.000 km højt tårn.
  • Danmark tager føringen, når det kommer til brugte eller renoverede telefoner. I en undersøgelse svarede 49 % af de danske husstande, at de foretrækker en brugt eller renoveret telefon.
  • Globalt forventes markedet for reparation af elektroniske produkter at vokse fra over 85 milliarder USD i 2021 til næsten 273 milliarder USD ved udgangen af 2031.
  • På verdensplan ligger der omkring 5 milliarder ubrugte telefoner rundt omkring i skuffer og skabe.
  • En ny smartphone udleder 85,2 kg drivhusgasser over tre år. Til sammenligning har en renoveret telefon et udslip på 7,61 kg over to år.
  • Der skal 286,6 kg råmaterier til for at producere en enkelt ny smartphone. Det tilsvarende tal for en renoveret telefon er 25,3 kg.

Del