Brostrøm opfordrer til et stille nytår

Lige nu er testkapaciteten på 500.000 test dagligt og den hæves først i januar måned til 750.000 test dagligt.

Brostrøm opfordrer til et stille nytår Søren Brostrøm direktør for Sundhedsstyrelsen, kommer med en kraftig opfordring til, at man ikke deltager i store nytårsarrangementer.

Af Jens Nielsen

Søren Brostrøm direktør for Sundhedsstyrelsen, kommer med en kraftig opfordring til, at man ikke deltager i store nytårsarrangementer. Testkapaciteten vil blive opgraderet i løbet af januar måned.

23.228 smittede med Covid-19 det sidste døgn, er ny rekord, derfor havde sundhedsmyndighederne indkaldt til pressemøde onsdag eftermiddag for at give en statusopdatering.

Selvom de høje smittetal er bekymrende, ser Søren Brostrøm også tegn i tallene, som er mere betryggende.

Det er især antallet af indlæggelser med covid-19, fremhæver han.

Indlæggelsestallene er ikke lige så bekymrende som sidste vinter, da det høje smittetryk ikke omsætter sig til indlæggelser på samme måde, siger Brostrøm.

Han opfordrer til, at i forbindelse med nytåret som nærmer sig, hold fast i de gode råd, tag vaccinen, se så få som muligt, bliv hjemme hvis du er syg, hold det kort, hold det småt, og deltag ikke i store nytårs arrangementer, så en opfordring til en stille nytårsfejring.

Testkapacitet opgraderes i januar

Myndighederne forudser, at der den kommende tid fortsat vil være høje smittetal, og at der derfor stadig vil være travlt ved testcentrene.

Derfor vil testkapaciteten blive opgraderet i løbet af januar, siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Lige nu er testkapaciteten på 500.000 test dagligt og den hæves først i januar måned til 750.000 test dagligt.

Selvtest vil også få en større plads i testindsatsen. I alt er der bestilt 65 millioner selvtest til offentlige institutioner, oplyser sundhedsmyndighederne.

Søren Brostrøm oplyser på dagens pressemøde, at coronapasset i sin nuværende form vil blive justeret i det nye år.

Det skyldes den nye ”Omikron-virkelighed”, siger Brostrøm.

I Kalundborg Kommune er 473 registreret smittet med Covid-19 inden for de sidste syv døgn.

Del