Brandvæsen rykkede ud til brand i græsareal

Brandvæsen rykkede ud til brand i græsareal

Af Jens Nielsen

Politiet formoder, at en mindre brand i et græsareal er startet på grund af det varme vejr. 

Onsdag midt på eftermiddagen rykkede Vestsjællands Brandvæsen og politiet ud til en mindre brand i et græsareal bag den gamle sengefabrik på Østergade i Høng.

Brandvæsnet fik bekæmpet en ildebrand, der dog havde nået at skade et større grønt område, men hverken personer eller bygninger havde været i fare som følge af branden og dens røgudvikling.

Både politiets og brandvæsnets konklusion var efterfølgende, at branden i det tørre græsareal måtte være opstået af sig selv på ukendt måde i det varme sommervejr. Politiet foretog sig således ikke yderligere i anledning af branden.

Det meste af Danmark er farvet rødt, når man ser på brandfareindekset, og det betyder, at man skal være særligt varsom med at bruge blandt andet ukrudtsbrændere og grill i naturen. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

Del