Brand i lastbil er formentlig påsat
Branden er formentligt påsat, idet lastbilen ikke har været ude at køre siden torsdag. Samtidig var sideruden smadret på en anden lastbil som var parkeret foran den nu udbrændte lastbil.
Af Jens Nielsen
En lastbil er totalt udbrændt efter en voldsom brand sent fredag aften. Branden er formentligt påsat.
Mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen blev sent fredag aften klokken 0.12 kaldt til Rugvænget i Ubby hvor en lastbil stod omspændt af flammer.
Branden er formentligt påsat, idet lastbilen ikke har været ude at køre siden torsdag. Samtidig var sideruden smadret på en anden lastbil som var parkeret foran den nu udbrændte lastbil.
Det var en nabo til Rugvænget som alarmerede brandvæsenet da han hørte to eksplosioner, formentligt da lastbilens dæk eksploderede.
Brandfolkene fik slukket branden og forhindrede, at den spredte sig til lastbilen foran, men lastbilen hvor branden er opstået er totalt udbrændt og står ikke til at redde.