Brændende ønske om et dialysecenter i Kalundborg

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Lizzie Skov tager fire gange om ugen turen fra Kalundborg til Holbæk for at komme i dialyse

Lizzie Skov, 78 år, Kalundborg, har en nyrefunktion på kun 4 pct.

Det gør det livsvigtigt for hende at komme i dialyse og få fjernet affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet.

Gør hun det ikke, dør hun i løbet af 14 dage.

Men for at komme i dialyse er hun nødt til at tage turen til og fra Holbæk Sygehus fire gange om ugen, og det har hun efterhånden gjort i op mod 5 år.

Lizzie har regnet ud, at den strækning, hun har tilbagelagt i løbet af de år, svarer til, hvis hun havde kørt rundt om ækvator to gange. Hun tager turen Kalundborg-Holbæk og retur 208 dage om året.

Lizzie Skovs ønske er etablering af et dialysecenter i Sundheds- og Akuthuset i Kalundborg.

Det ville reducere tidsforbruget med de to timers transporttid, hun er nødt til at bruge fire dage om ugen. Selve dialysen varer tre timer, og Lizzie Skov er så heldig, at hun kan koncentrere sig om at læse i den tid. Det er der mange, der ikke kan.

- Jeg bliver helt væk i litteraturen, og jeg har nok læst 100 bøger i den tid, jeg har været i dialyse, fortæller hun og guffer grådigt i sig af bøger om politik, krimier og historiske emner.

Træthed efter dialyse

Efter behandlingen, som hun i øvrigt fortrinsvis selv står for, da hun er i såkaldt selvbetjent dialyse, er hun meget træt, og der er sjældent overskud til meget andet på dialyse-dagene.

Lizzie Skov er et meget aktivt menneske, hun er engageret i flere foreninger og går til foredrag, koncerter og tager med på udflugter, når kræfterne tillader det.

Af og til tvinger hun sig selv til at tage af sted og deltage i det, hun har lyst til, selv på dialyse-dagene og efter at have hvilet en times tid derhjemme:

- For jeg vil opleve noget, som hun siger.

Når hun skal i dialyse, skal hun være parat til at køre kl. 6.45 og er hjemme igen ved 14-tiden.

Bedre livskvalitet

Med et dialysecenter i Kalundborg ville hendes livskvalitet blive stærkt forbedret, for så ville hun få meget mere fritid.

Lizzie Skov har i øvrigt prøvet med hjemmedialyse, men det kunne hun ikke holde ud:

- Det var som at bo på et hospital med ledninger i badeværelset og et rum fyldt med beholdere med de væsker, jeg skulle bruge.

Så foretrak hun alligevel køreturen.

Lang tur for mange nyrepatienter

Det er ikke alene nyrepatienter i Kalundborg-området, der ønsker mulighed for dialyse tættere på.

Det fortæller direktør i Nyreforeningen Michael Buksti:

- Vi oplever i Nyreforeningen flere steder i Danmark, hvor dialysepatienter skal køre meget langt for at komme i dialyse. Det gælder bl.a. Kalundborg og også Fyn, eksempelvis på Langeland, og i Jylland, hvor beboere i Lemvig skal køre til Hening.

I Nyreforeningen har de længe kæmpet for, at dialysepatienter ikke skal køre unødigt langt for at få deres livsvigtige behandling. Håbet var, at etableringen af de såkaldte sundhedshuse kunne rumme dialysecentre tættere på borgerne, men foreningen må konstatere, at det endnu ikke er sket.

Nyreforeningen håber, at sundhedsreformen med det, man kaldet ”det nære sundhedsvæsen” også bliver det nære sundhedsvæsen for dialysepatienter.

- Vi håber at de nye sundhedsråd vil være villige til at gøre det muligt for dialysepatienter at få behandling tættere på deres hjem, så de ikke skal køre 1-2 timer hver vej for at komme i deres livsvigtige behandling, siger direktøren og lover:

- Vi håber og kæmper for, at dette blandt andet kommer til at ske i Kalundborg.

En oplagt mulighed

Borgmester Martin Damm kender godt problemstillingen og bemærker, at som det er nu, er det alene en regionsbeslutning at etablere en satellit i Kalundborg, og det tror han ikke kommer til at ske, men borgmesteren sætter sin lid til den nye sundhedsreform:

- Det er meningen, at opgaver skal ”vandre” ud af sygehusene og komme tættere på borgerne. Enten til et sted i kommunen eller helt hjem til den enkelte borger. Her kunne dialyse i for eksempel Sundheds- og Akuthuset være en oplagt mulighed.

Martin Damm bemærker, at kommunerne får en aktiv rolle i de nye sundhedsråd og vil kunne arbejde for en sådan løsning.