Er i Børnenes Rekordbog 2024: Eliana har 114 cm. hår
Eliana Abdo og hendes familie har i weekenden været samlet med alle de andre børn som er med i Børnenes Rekordbog 2024 i Lalandia hvor hun fik overrakt et flot diplom.
Af Jens Nielsen
Eliana Abdo fra Kalundborg har fået en plads i Børnenes Rekordbog på grund af sin usædvanlige hårpragt.
2024 udgaven af Børnenes Rekordbog er netop udkommet og her har nu 7-årige Eliana Abdo fra Kalundborg har fået en plads i bogen på grund af hendes lange hår. Hele 114 cm. er det langt, målt fra hvirvlen øverst på issen til den længste hårspids.
Eliana Abdo og hendes familie har i weekenden været samlet med alle de andre børn som er med i Børnenes Rekordbog 2024 i Lalandia hvor hun fik overrakt et flot diplom.
Eliana Abdo går i 1. klasse på Rynkevangskolen og hun fortæller, at hun til hverdag har det lange flotte hår som en fletning og, at det kræver en helt speciel shampoo når det lange hår bliver vasket.
”Det er vildt langt i forhold til hendes alder, og så er det et meget fyldigt hår. Nu er hun også rekordindehaver af ’Pigen med det længste hår uanset alder, som redaktionen har kendskab til,” står der i Børnenes Rekordbog 2024.
Håret har fået lov til at gro siden Eliana var helt lille og har kun fået klippet spidserne gennem de mange år, oplyser Eliana Abdos mor Perwin.
Eliana Abdos familie kom til Danmark som flygtninge fra Syrien i 2015 og er i dag en velfungerende familie og fuldt integreret, ikke mindst takket være hjælp fra Mustafa Badr, kommunalbestyrelsesmedlem og ansat på Jobcenter Kalundborg.
Han var den første familien mødte da de ankom til Kalundborg Kommune og han har stadigvæk et nært forhold til familien. Mustafa Badr var da også mødt op hos familien på Fru Ingesvej i Kalundborg for at sige tillykke, medbringende en flot kurv med lækkerier til Eliana.