Børnehave pyntede juletræet

Som tak for hjælpen med pyntning af juletræet og hygge, fik børnene hver en selvvalgt bamse med hjem fra butikken.

Børnehave pyntede juletræet
Privatfoto

Af Jens Nielsen

Nu er juletræet blevet pyntet i butikken hos Mødrehjælpen i Kalundborg. Det har børn fra Børnehuset Buldervang sørget for.

Mødrehjælpens Butik i Kordilgade har haft besøg af en gruppe børn fra Satellitten i Børnehuset Buldervang.

Børnene havde lavet flot julepynt hjemme i børnehaven, som de hængte op på juletræet i Mødrehjælpens butik i Kordilgade.

Da træet var pyntet, blev der sunget et par julesange mens børnene dansede rundt om juletræet. Derefter blev der hygget med juice og mandariner.

Som tak for hjælpen med pyntning af juletræet og hygge, fik børnene hver en selvvalgt bamse med hjem fra butikken.

Mødrehjælpen i Kalundborg takker de børn og voksne der deltog i juletræspyntningen  

Del