Bøllemetoder.

Læserbrev: Bøllemetoder

Der er tilsyneladende panik i blå blok. Hvilket personlige angreb fra blå blok på oppositionen vidner om. Bl.a. oplevet ved kommunalbestyrelsesmødet i Kalundborg den 24/6, i forbindelse med sagen om indvinding af overfladevand fra Tissø var Jacob Beck V rasende på undertegnede og min kære navnebror Niels Erik Sørensen V angreb Thomas fra SF helt umotiveret. I begge tilfælde havde angrebene ikke noget med indholdet i sagen der blev behandlet. 

Nu er det så et medlem af kulturudvalget der har angrebet Åse Due. Åse Due har formastet sig til at foreslå, at Kalundborg sørgede for storskærm så borgerne kunne opleve den stemning som mange andre byer har kunnet nyde ved fodboldlandsholdets sejre og nu også ærefulde nederlag. Det er pinligt, at vi ikke kunne finde ud af det. Åse har naturligvis ret til at stille de forslag hun ønsker, uden at blive verbalt overfaldet. Demokratiet er ikke afskaffet. Stop de personlige verbale overgreb, vi skal have en seriøs og ordentlig valgkamp.

Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem Enhedslisten.

Del