"Biotekby" uden biotek-linje på gymnasiet i år

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I en ”biotek-by” som Kalundborg giver det ganske god mening, at man på det lokale gymnasium har en uddannelsesretning, der hedder biotek, men i år har det ikke været muligt at oprette en sådan linje, da interessen fra eleverne ikke har været stor nok. Men det er der en forklaring på.

På Kalundborg Gymnasium har man en linje, der hedder biotek, der er bioteknologi og matematik på a-niveau samt fysik på b-niveau. Men linjen blev ikke oprettet i år pga. manglende interesse. Dog er interessen for de naturvidenskabelige fag der stadig om end der er færre, der vælger dem.

Trine Fogh Lauridsen, der er rektor på Kalundborg Gymnasium, har dog et bud på, hvorfor eleverne vælger biotek fra.

”Vi er jo lige gået i gang her den 1. november, efter de første tre måneder på grundforløbet, og der var kun fire elever, der havde tilmeldt sig biotek. Derfor bliver den ikke til noget i år. Sidste år var der 12-13 stykker og det samme året før. Derfor valgte vi, de år, at oprette linjen. Men der er generelt en nedadgående kurve for de naturvidenskabelige fag på landsplan. Og så kan man jo sige, at der burde være masser af biotek hos os her i Kalundborg bl.a. pga. Novo, men fordi biologi på a-niveau og kemi på b-niveau giver samme adgang, som biotek, til de videregående uddannelser, vælger mange elever det i stedet. Det tror jeg, at de gør, fordi erfaringen siger, at der bliver givet højere karakter på biologi på a-niveau end på biotek. Det vil altså sige, at det er lettere at opnå et bedre snit på den linje,” siger Trine Fogh Lauridsen, og fortsætter: ”Det er i hvert fald mit bud på, hvorfor vi har svært ved at få en bioteklinje op at stå her på Kalundborg Gymnasium. Eleverne tænker strategisk, og åbner de to uddannelsesretninger lige mange døre, og det gør de, så kan man jo lige så godt vælge den, hvor gennemsnittet er højere, og det har det været, hvis man vælger biologi på a-niveau og kemi på b-niveau, de sidste mange år.”

Mere bekymret for de rene sproglige studieretninger

Men Trine Fogh Lauridsen fortæller også, at hun ville være mere foruroliget, hvis eleverne heller ikke valgte den klassiske naturvidenskabelige linje. Hun er derimod mere bekymret for de sproglige studieretninger.

”Jeg er glad for, at vi ikke har problemer med at tiltrække elever til den klassiske naturfaglige linje, det ved jeg, at bl.a. de store gymnasier i København kæmper med. Vi har lige nu tre klasser med samfundsfag A - den ene i kombination med Matematik A og to i kombination med Engelsk A, så jeg er ikke så nervøs for, at der ikke pt. er en bioteklinje, så længe de bare vælger naturfagligt,” fortæller hun.

Rektoren fortæller også, at der er sket meget siden 90’erne, hvor hun selv gik på gymnasiet. Dengang var fordelingen mellem sproglig og matematisk, som det hed dengang, bl.a. nogenlunde ligeligt fordelt. Sådan ser det ikke ud i dag. Men det er ikke den sproglige studieretning, der har overtaget.

”Der er sket en stor drejning fra dengang, hvor det var nogenlunde ligeligt fordelt mellem naturvidenskab og sprog, men nu er det de samfundsfaglige linjer, der fylder mere. Jeg synes faktisk, at sprog fylder for lidt. Vi udbyder tre rene sproglige studieretninger, og i år har vi kun kunne oprette et lille hold på seks elever, der har valgt den sproglige studieretning. Det ser jeg som et større problem end, at der er færre der vælger biotek, da det ikke er et fravælg af naturvidenskab, da der jo er et alternativ her. Det er de rene sproglige studieretninger, der lige nu lider en grel skæbne,” slutter Trine Fogh Lauridsen af med at sige.

Det begynder allerede i folkeskolen

Allerede i folkeskolen er naturfagsundervisningen et problem, da man i Danmark i årevis har set en tilbagegang i elevernes interesse og kompetencer inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Undersøgelser viser, at danske elever er bagefter, hvad angår matematik og naturvidenskab. Samtidig kæmper man også mange steder med at tiltrække kvalificerede lærere til netop disse fag, hvilket forstærker problemet. Det bliver en ond cirkel, fordi færre kvalificerede lærere betyder en dårligere undervisning, og dermed færre unge, der vælger at gå den vej.

Den almene studentereksamen (stx) er den studieretning, hvor man får en bred vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora. I dag er man på et grundforløb de første tre måneder af gymnasiet. Her lærer man om grundforløbet, fagene, de tværfaglige forløb, grundforløbsprøven og valget af studieretning således, at hver elev kan vælge den studieretning, som er rigtig for den enkelte.