Billist fløjet med lægehelikopter efter ulykke
Mandag eftermiddag skete en ulykke, og en bilist måtte flyves med lægehelikopter.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Mandag eftermiddag blev en bilist fløjet til behandling efter ulykke på Vilhelmshøjvej i Eskebjerg.
Kort før kl. 14 mandag eftermiddag skete en ulykke ved en genbrugsplads, da en bilist kørte ud foran en varebil på Vilhelmshøjsvej. Varebilen kørte mod nord med en 60-årig mand fra Svinninge bag rattet, da personbilen svingede til venstre ud foran varebilen.
Føreren af personbilen, en 28-årig mand fra Kalundborg, blev ramt da varebilen ramte førerdøren. Han blev fløjet til behandling med lægehelikopter. Han havde ingen livstruende skader, men der var mistanke om alvorlig tilskadekomst i underkroppen. Føreren af varebilen slap uskadt, men bilerne fik store skader. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet, og skal afhøre den 28-årige, når han er klar til det. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport tirsdag.