Billedserie: Varmen sender kalundborgenserne på stranden

Varmegraderne sender danskerne en tur på stranden, således også i Kalundborg, hvor TV-Kalundborg var en tur forbi Gisseløre.

Billedserie: Varmen sender kalundborgenserne på stranden Temperaturen lyder på 36 grader i Kalundborg onsdag, og det ses på by-strandene. Smilla Røhl, Caroline Thorslund og Nynne Sørensen var blandt de mange gæster på Gisseløre Strand. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Sommervarmen er over det ganske land, og i Kalundborg er mange taget en tur til stranden for at blive afkølet.

Temperaturen lyder på 36 grader i Kalundborg onsdag, og det ses på by-strandene, hvor både børnefamilierne, de unge og de lidt ældre har søgt hen i håbet om, at blive afkølet lidt.

På Gisseløre mødte TV-Kalundborg Smilla Røhl, Caroline Thorslund og Nynne Sørensen, der alle netop er gået ud af 9. klasse på Rynkevangskolen i Kalundborg. De nyder alle sommerferien og selvfølgelig også sol og varme, inden efterskole og 10. klasse venter.

”Det er dejlig, at det er så varmt og solen skinner, men man skal være på stranden, ellers er det for varmt,” er de tre piger enige om. ”Faktisk skulle jeg have været ude at rejse, men ferien blev aflyst pga. SAS,” fortæller Smilla Prøhl, som dog lidt bedre kan klare det, nu det danske sommervejr viser sig fra sin fine side.

Lige så varmt som Italien

Mette Elmelund, der er lærer på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg,  var også en tur forbi Gisseløre strand onsdag middag for at blive afkølet. Hun er lige kommet fra Italien, og fortæller, at lige nu er det faktisk lige så varmt i Danmark, som på ferien i Italien.

”Altså når vejret er som nu, er det jo det samme rent varmemæssigt, som Italien, og det er skønt. Vandet er lidt koldere, men det er frisk at komme i, og køler skønt,” siger hun.

Magnus Hansen på 20 år nyder også sol og sommervarme på Gisseløre sammen med sin bror, Noah Hansen på 16 år. De har begge ferie, Noah fra skolen og Magnus fra sit job på Nyvangsparken i Kalundborg.  

”Det er dejligt, at det er så skønt vejr. VI skal være i Danmark hele sommeren, men når vejret er sådan her, gør det intet heller ikke selv om temperaturen falder lidt. Danmark er  også fantastisk, når det er sol og 25 grader. Man skal bare helst være på stranden, når det er så varmt som i dag, oh så huske at drikke vand,” slutter Magnus Hansen af med at sige.

Del