Billedserie: Ude af Kontrol havde fuldt kontrol over publikum

På dansk kalder man den slags musik for tramp, fordi det er godt at trampe til – eller dakkedak eller bare dak.

Billedserie: Ude af Kontrol havde fuldt kontrol over publikum Det unge publikum var helt vilde med Ude af Kontrol, som fredag eftermiddag stod på scenen til Musik i Havnsø. Foto: Jens Nielsen

Tekst og foto af Jens Nielsen

Rapgruppen Ude af Kontrol havde fuldt kontrol over publikum da de fredag eftermiddag stod på scenen til Musik i Havnsø.

Mens dele af Danmark er optaget af at diskutere lighed og personlige grænser, har rapgruppen Ude af Kontrol kæmpesucces med at gå over stregen. De rapper om alkohol, sex og hårde stoffer og har over 70 millioner afspilninger på Spotify alene.

Titlerne på hits som ’Suger Coke Fra Dit Røvhul’, ’Bajere & Streger’ og ’Lækker Krop Grimt Fjæs’ forklarer måske hvorfor radioen ikke spiller gruppen så tit, men publikum kender dem, også de flere hundrede som stod tæt pakket foran scenen i Havnsø fredag.

På dansk kalder man den slags musik for tramp, fordi det er godt at trampe til – eller dakkedak eller bare dak.

Og der blev trampet og hoppet med armene i vejret i Havnsø, Ude af Kontrol havde på alle måder helt kontrol over deres ellevilde publikum.

Der blev taget masser af billeder med biltelefonerne, og Englando, Balken og Munken, som udgør Ude af Kontrol, tog rigtigt mange gange publikums telefoner for at tage billeder.

Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænsen, og det er ikke unormalt, at en UAK-koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum, sådan gik det dog ikke i Havnsø, her var der fuldt kontrol selv om Ude af Kontrol stod på scenen.

Efter koncerten var der mulighed for at få taget et billede sammen med den populære trio.

I aften fredag er der stand-up på programmet og lørdag er der fuldt musikprogram fra kl. 12. De populære Sømændene går på scenen kl. 14.

Så der bliver masser af fest og musik i to dage i vandkanten i Havnsø.

Del