Billedserie: Touren startede med kaffe og morgenbrød

Allerede fra kl. 08 lørdag morgen blev der serveret gratis morgenbord til alle interesserede. Det foregik i Kordilgade hvor der var dækket om med borde og bænke.

Billedserie: Touren startede med kaffe og morgenbrød Der blev hygget og drukket kaffe lørdag morgen i Kordilgade. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

af Jens Nielsen

Kalundborg er klar til Tour de France og allerede fra tidlig lørdag morgen mødte mange op til gratis morgenbord i Kordilgade.

Handelsstandsforeningen Vores Kalundborg og Kalundborg Turistforening er gået sammen om Touren i Kalundborg 2022, og det betyder, at der er arrangeret en række af aktiviteter for både store og små hele lørdagen når Tour de France kommer gennem Kalundborg Kommune.

Allerede fra kl. 08 lørdag morgen blev der serveret gratis morgenbord til alle interesserede. Det foregik i Kordilgade hvor der var dækket om med borde og bænke.

Det er Føtex og Kvickly som er sponsor for brød, pålæg, smør og tallerkner mens Spildopmagerne laver kaffen. Liv i Kalundborg er sponsor for kaffe og leje af borde og bænke.

Rigtigt mange var mødt op i det fine vejr og tog for sig af kaffe og brød.

”Det overstiger nok min forventning om hvor mange som ville komme, vi er godt tilfredse,” fortæller Hans-Henrik Nielsen, formand for Kalundborg Turistforening

Del