Billedserie: Så er byfesten i gang

Ud for Solskinspladsen blev der budt op til kædedans inden optoget fortsatte.

Billedserie: Så er byfesten i gang Ved Solskinspladsen blev der budt op til kædedans. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Torsdag formiddag blev dette års Esbern Snares byfest officielt skudt i gang, det betyder fest i gaden i tre dage.

Med middelaldermusikanterne fra trioen Virelai i front, sammen med medlemmer fra Kalundborg Amatørteater, borgmesteren, repræsentanter fra Vores Kalundborg og en lille skare af borgere, bevægede optoget sig gennem Kordilgade torsdag formiddag.

Inden optoget startede fra Øen åbnede borgmester Martin Damm officielt byfesten.

”Byfesten i Kalundborg ligger altid sidst på sommeren, vi har haft en vild sommer med masser af arrangementer i Kalundborgområdet, fx Tour de Storebælt og Tour de France, oplevelser vi aldrig kommer til at glemme, og i år har vi også et internationalt publikum til byfesten i form af de mange amerikanske soldater som er i Kalundborg lige nu,” sagde Martin Damm i sin tale inden optoget satte sig i bevægelse gennem Kordilgade.

Ud for Solskinspladsen blev der budt op til kædedans inden optoget fortsatte.

Programmet for byfesten fortsætter resten af torsdagen, fredag og lørdag. Det meste af programmet foregår på Kontoret hvor der er flere musiknavne på hver dag. Lørdag er der inviteret til Sommer-Rock på Øen hvor bl.a. en række tidligere X-Factor deltagere underholder.

Del