Billedserie: Prægtige køretøjer på vingården

Tina Thrysøe og hendes team fra Café Dyrehøj serverede først kaffe og chokolade, senere var der bobler inden frokosten og efter frokost var der rundvisning i vineriet og i vinmarkerne.

Billedserie: Prægtige køretøjer på vingården De mange flotte køretøjer fyldte godt op på Dyrehøj Vingård. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Rolls-Royce Enthusiasts' Club (RREC) started de 40-års jubilæumsrally fra Dyrehøj Vingård Kristi Himmelfartsdag, hvor godt 50 af køretøjer af mærket Rolls Royce og Bentley indtog gårdsplads og have på vingården.

Omkring 100 personer i godt 50 biler fra Rolls-Royce Enthusiasts' Club mødtes torsdag formiddag på Dyrehøj Vingård på Røsnæs for at starte deres 40-års Jubilæumsrally.

Tina Thrysøe og hendes team fra Café Dyrehøj serverede først kaffe og chokolade, senere var der bobler inden frokosten og efter frokost var der rundvisning i vineriet og i vinmarkerne.

”Egentligt skulle vi have afholdt vores 40-års jubilæum for to år siden, men som så meget andet blev det aflyst grundet corona, men nu er vi i gang og her er godt 50 biler, den ældste er fra 1929 og den nyeste fra omkring 2015,” fortalte klubbens sekretær, Ole Hviid-Nielsen.

Blandt de mange prægtige køretøjer, som fyldte hele gårdspladsen og hele græsplænen foran vingården, var en Bentley som tiltrak sig ekstra opmærksomhed. Bilen er ejet af Jørgen Strøjer som ejer Strøjersamlingen i Assens.

Efter besøget på Dyrehøj Vingård fortsatte turen ud i det Vestsjællandske landskab for at ende på Kragerup Gods hvor der er generalforsamling og festmiddag.

Rolls Royce og Bentley blev frem til 2003 fremstillet på den samme fabrik, derfor er de to bilmærker repræsenteret i den samme klub.

Rolls-Royce Enthusiasts' Club har 7000 medlemmer på verdensplan, heraf om kring 100 i Danmark.

Del