Billedserie: Masser af udfordringer i sne og frost
Møllebakken i Kalundborg lå søndag formiddag badet i sol, masser af sne og fem graders frost. Et perfekt område til cyklecross hvis man har de lyster, og det var der 134 piger, drenge, kvinder og mænd som havde.
Af Jens Nielsen
De 134 cyklecross-deltagere, som søndag stillede til start på Møllebakken i Kalundborg, fik masser af udfordringer i sne og frost.
Møllebakken i Kalundborg lå søndag formiddag badet i sol, masser af sne og fem graders frost. Et perfekt område til cyklecross hvis man har de lyster, og det var der 134 piger, drenge, kvinder og mænd som havde.
De stillede nemlig til start på Møllebakken i Challange Cross Cup-finalen, med Kalundborg Cykle Club som arrangør.
Den lokale cykelklub, med løbsleder Mikkel Pagh i spidsen, havde endnu engang skabt helt perfekte forhold for et godt race, både for de yngste de ældste og sne og frost gjorde sit til, at der blev masser af udfordringer for de mange deltagere.
Hele Møllebakken var inddraget til cyklecross arrangementet, og var blevet til en Ca. 2,6 km lang rute med bomme, løbestykker, off-camber samt tekniske og hurtige passager. Underlaget skiftede mellem asfalt, stier og græs, men deltagerne så kun sne og is, og selv om der var fem graders frost gav det sved på panden.
som skulle gennemkøres så mange gange som muligt på en lille time - det giver sved på panden.
Den lokale cykelklub havde tre deltagere med, alle i motionsklassen.
Her blev det til en 2. plads til Søren Petersen, Henrik Djernis sluttede som nr. fem og Søren Christensen kørte sig ind som nr. 13.