Billedserie: Kraner så langt øjet rækker
TV-Kalundborg.dk har med kameraet været på tur rundt om byggepladsen, både tæt på og langt fra, og det er der blevet en billedserie ud af.
Tekst og foto af Jens Nielsen
Som de fleste ved, er Novo Nordisk godt i gang med en kæmpe udvidelse i Kalundborg. Det ses bl.a. på den store mængde af byggekraner, som dagligt er i arbejde på den store byggeplads. Det er nærmest blevet et vartegn for byen.
Den 42 mia. kr. store Novo Nordisk udvidelse i Kalundborg tager mere og mere form. Bygninger skyder op på det store område helt ud til Hovvejen i Kalundborg.
Siden der blev taget første spadestik for et lille år siden, er aktiviteten på byggepladsen, som ligger helt ud til Hovvejen, steget betragteligt. Nærmest dag for dag. Et stort antal byggekraner, entreprenørmaskiner og flere tusinde medarbejdere er hver dag i gang med arbejdet på det store byggeri.
Lige netop de mange byggekraner giver stor opmærksomhed i Kalundborg, det er nærmest blevet et vartegn for byen - omend det ikke varer ved.
Lige meget, hvor man kommer kørende fra, kan byggekranerne ses på lang afstand, og når der kommer gæster til Kalundborg, som ikke har været i byen tidligere, er det første spørgsmål, ”Hvad foregår der med alle de kraner”? Man kunne jo sagtens tro, at en stor del af alle byggekranerne på Sjælland, er samlet i Kalundborg lige nu.
TV-Kalundborg.dk har med kameraet været på tur rundt om byggepladsen, både tæt på og langt fra, og det er der altså blevet en billedserie ud af.