Billedserie: Hyggelig jule grillaften

Interessen for at lære mere om at grille julens lækkerier var stor da Stark tirsdag aften inviterede til grillaften i samarbejde med Napoleon Grill.

Billedserie: Hyggelig jule grillaften
De mange deltagere fik en rigtigt hyggelig grillaften hos Stark i Kalundborg tirsdag aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Stark Kalundborg var tirsdag aften vært for et hyggeligt grill arrangementet med julen som tema. Deltagerne mødte et professionelt grillteam fra Napoleon Grill.

Interessen for at lære mere om at grille julens lækkerier var stor da Stark tirsdag aften inviterede til grillaften i samarbejde med Napoleon Grill.

Grillkurset var helt udsolgt, dvs. 45 deltagere som blev introduceret til flere forskellige måder at grille på. Der var sørget for alle former for grilludstyr, kød, krydderier, opskrifter og lidt til at skylle efter med. 

Efter at opskrifterne var studeret og deltagerne iklædt det udleverede forklæde, kastede de sig ud i grillkunsten hvor der blev snittet kål, skrællet kartofler, skåret kød ud og lavet flere forskellige marinader og de mange grill som var stillet op blev flittigt benyttet til de mange retter. 

Der blev bl.a. lavet julekrydret andebryst, rodfrugter i andefedt med saltmandler og nemme brunede kartofler med kanel og også en lækker dessert blev det til.

Deltagerne på grillkurset var inddelt i hold, og repræsentanter fra Napoleon Grill guidede dem gennem menuen, så alle kom sikkert i mål.

På grillkurset var der mulighed for at afprøve Traeger pillegrill, kulgrill, gasgrill samt hot wok gasbrænder.

Da de mange grillretter var færdige, blev alle deltagerne samlet i Stark byggemarkedet til fællesspisning og hyggeligt samvær, hvor Søren Bosendal fra Kalundborg Vinhus præsenterede julens vine og delte rundhåndet ud af smagsprøver.

Efter tirsdagens grill-succes har Stark Kalundborg planer om et nyt grillkursus til foråret.

Del