Billedserie: Højt humør trods våde fødder

De mange tusinde gæster, som fredag havde fundet vej til festivalpladsen på Gisseløre, fik masser af musik i mange genrer, godt vejr, koldt øl og våde fødder.

Billedserie: Højt humør trods våde fødder
Infernal lukkede Kalundborg Rock-er fredag aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Selvom fredagen startede med kraftig regn, blev det en rigtig flot fredag med god stemning på Kalundborg Rock’er.

De mange tusinde gæster, som fredag havde fundet vej til festivalpladsen på Gisseløre, fik masser af musik i mange genrer, godt vejr, koldt øl og våde fødder.

Den kraftige regn som stod ned over Kalundborg det meste af fredag formiddag omdannede festivalpladsen på Gisseløre til et mindre vandland med store søer flere steder på pladsen, men nu er både arrangørerne og gæster til Kalundborg Rock’er, vant til regnvejr for sådan er det stort set hvert år, sidste år falder der mere end 40 mm regn på kort tid, så fredagens regnvejr var der ingen som tog noget videre notits af, de fleste havde prøvet noget der var værre. Derfor var mange af gæsterne da også udstyret med regntøj og gummistøvler.

Men da musikken startede midt på eftermiddagen, brød solen igennem og sendte varme ned over pladsen til glæde for alle.

Dagens musikprogram startede med underholdning for de unge med kunstnere som ZK, Pattersutter, Svea S, Branco og Cobs, mens Queen Machine og Infernal nok mere var for det modne publikum.

Sideløbende med musikken på den store scene var der i pauserne underholdning på den lille scene, her optrådte bl.a. festivalens eneste udenlandske kunstner Cäthe fra Tyskland., hentet til Kalundborg Rock’er af Henrik Mortensen, indehaver af firmaet Pragmatic i Kalundborg, som har betalt halvdelen af honoraret.

Fredagen sluttede med en af de mest dynamiske duoer i dansk musik, Lina Rafn og Paw Lagermann, tilsammen Infernal.

Det blev et hårdtpumpet energisk show med en vanlig fandenivoldskhed, festligt, vanvittigt, det vildeste show sprængfyldt med power, lysshow og røgeffekter.

Lørdag bliver endnu en flot dag til Kalundborg helt uden regn ifølge DMI. Vejrudsigten lover sol og op til 22 graders varme.

Dørene åbner allerede kl. 12 og første navn på scenen er Lis Sørensen.

Del