Billedserie: Her kan alle være med

Høvdingebold er for alle, netop fordi det ikke er noget man dyrker i sin fritid, derfor er alle på samme niveau, og eleverne elsker det.

Billedserie: Her kan alle være med
Dansk Skoleidræt Vestsjælland i samarbejde med det kommunale skoleidrætsudvalg, havde tirsdag inviteret til Høvdingebold i både Nyruphallen og Kalundborghallerne. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Dansk Skoleidræt Vestsjælland i samarbejde med det kommunale skoleidrætsudvalg, havde tirsdag inviteret til Høvdingebold i både Nyruphallen og Kalundborghallerne.

Skoleelever i 4. og 5. klasse fra både kommune- og privatskoler i Kalundborg Kommune, havde tirsdag Høvdingebold på skoleskemaet.

I Kalundborg Hallerne dystede 18 hold fra 5. klasse om at gå videre til DM i Høvdingebold, der afholdes i Greve d. 16.-17. maj 2023.

De mange hold var fordelt i 4 puljer. Alle hold var garanteret mindst 5 kampe.

Høvdingebold er for alle, netop fordi det ikke er noget man dyrker i sin fritid, derfor er alle på samme niveau, og eleverne elsker det.

”Her er alle på samme niveau netop fordi det ikke er noget man går til i fritiden, så alle kan være med og de synes det er rigtigt sjovt, jeg havde faktisk en elev som kom her til morgen og sagde, at han havde glædet sig rigtigt meget til i dag, og han dyrker normalt ikke meget sport,” fortæller Mette Elmelund, der er stævneansvarlig, og fortsætter, ”Og så er det en hel dag hvor eleverne er uden skærm.”

Ud over de mange elever fra 5. klasserne, så var der også Høvdingebold fra 4. klasserne. De kampe blev afviklet i Nyruphallen hvor 12 hold deltog.

Finale om deltagelse ved DM i høvdingebold i Greve den 16/17. maj stod mellem Rynkevangskolen og Skolen på Herredsåsen, med Rynkevangskolen som vinder og altså klar til DM deltagelse.

Del