Billedserie: Hele verden rundt i Den 8. Himmel
Til koncerten kom børn og voksne ”Jorden Rundt” på en interaktiv musikalsk rejse, hvor de bl.a. oplevede Mexico, Trinidad, Rusland og Hawaii.
Af Jens Nielsen
Flere hundrede gæster var tirsdag mødt op til koncert i Den 8. Himmel, hvor de kom jorden rundt sammen med Malene Kjærgård og hendes band.
Solen skinner altid i Den 8. Himmel, forsikrer arrangørerne, og sådan var det næsten også tirsdag formiddag hvor det var Malene Kjærgård og hendes band som stod på scenen i Klosterparken lige bag Kalundborg Gymnasium.
Til koncerten kom børn og voksne ”Jorden Rundt” på en interaktiv musikalsk rejse, hvor de bl.a. oplevede Mexico, Trinidad, Rusland og Hawaii.
Store spørgsmål melder sig på banen, og gæsterne blev klogere på hvorfor Hawaii ligner en kæmpestor chokoladekage? Hvorfor Ernesto's mor er så skrap på øen Trinidad? Og hvorfor Malenes morfar vil have chili con carne og ikke blomster på sin grav, når han er død?
Under koncerten var der også tid til at børnene kunne slappe af på Copacabana og danse løs i Ghana.
Gennem hele koncerten mødte børnene historier, der gav dem en fornemmelse af, at alle børn på jorden i grunden har meget tilfælles.
Næste koncert i Den 8. Himmel bliver den 30. juli, og den er med et velkendt ansigt. Det er Kristian, som børnene kender fra Ramasjang, og med sig har han garanteret også en skurk eller syv.