Billedserie: Forrygende lokalopgør

Der var på forhånd lagt op til et brag af et lokalopgør, begge hold var mere end opsatte på at vinde.

Billedserie: Forrygende lokalopgør
Omkring 600 var mødt op til lokalbrag i Raklev. Fotos af Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Masser af drama og spænding da Raklev og Svebølle mødte hinanden lørdag eftermiddag i fodboldens Sjællandsserie - lokalt betegnet som Kontoret / Punkt 1 Ligaen.

Omkring 600 var lørdag eftermiddag mødt op til fodboldfest på boldbanerne ved Røsnæshallen, da Raklev tog imod Svebølle i fodboldens Sjællandsserie.

Der var på forhånd lagt op til et brag af et lokalopgør, begge hold var mere end opsatte på at vinde.

De sidste tre gange Svebølle har været på besøg i Raklev har de vundet, og nu kan Svebølle igen sætte tre point ind på kontoen efter lørdagens lokalopgør.

Kampen endte nemlig 2-3 til Svebølle. Gæsterne bragte sig foran efter 21 minutter og scorede et mål mere i det 31. minut.

Raklev fik deres første mål kort før halvleg, men i starten af 2. halvleg fik Svebølle scoret til 1-3.

Raklev bragte spændingen tilbage i kampen i det 79. minut til stillingen 2-3 og selv om Raklev pressede ekstra på i kampens sidste minutter blev det kampens resultat.

Café Sønderjyden havde skabt de optimale betingelser for en fodbold- familiefest for de mange gæster med både gratis hoppeborg, gratis ansigtsmaling til børn, livemusik, mulighed for at købe både en ’stadionplatte’ og flæskestegssandwich og til de første 300 besøgende var der en gratis øl eller vand, sponseret af Illemann Data.

Læs kampreferat fra både Raklev og Svebølle i morgen søndag.

Del