Billedserie: Fart og spænding til DM i Svebølle

Publikum strømmede til. Alle vegne rundt om banen stod folk tæt for at opleve action på nærmeste hold.

Billedserie: Fart og spænding til DM i Svebølle Starten er gået til endnu et heat med masser af fart og spænding på motocrossbanen i Svebølle. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Svebølle Motocross Klub var vært for årets første afdeling af DM i Motocross søndag. Rigtigt mange publikummer lagde vejen forbi banen i Svebølle og fik masser af fart og spænding.

Landets bedste og hurtigste motocrosskørere tog søndag hul på Danmarksmesterskabet 2022. Kørerne har haft en lang vinter til at træne og forberede sig på den nye sæson, og nu var tiden kommet til, at se hvem der havde brugt vintertræningen bedst.

Det ni år siden, at Svebølle Motocross Klub sidst har lagt bane til et DM i den bedste række. Men både kørere og publikum kunne glæde sig over det kæmpe arbejde de mange frivillige i klubben har lagt i, at skabe en udfordrende bane, og samtidig er det en af de mest publikumsvenlige af slagsen i Danmark.

Og publikum strømmede da også til. Alle vegne rundt om banen stod folk tæt for at opleve action på nærmeste hold.

Motocrossbanen i Svebølle har det hele, masser af udfordringer, gode oversigtsforhold og de 112 tilmeldte deltagere leverede varen med masser af dramatik, fart og flotte hop på deres vilde motocross motorcykler.

Svebølle Motocross Klub kan på alle måder være stolte af et flot DM-arrangement.

Del