Billedserie: En hel uge med fastelavn kulminerede fredag

Køkkenet på Tømmerup Fri- og Efterskole havde bagt fastelavnsboller til de hårdtslående elever, som blev spist inden der kunne holdes weekend.

Billedserie: En hel uge med fastelavn kulminerede fredag
Fotos af Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fredag slog alle elever fra 0. til 9. klasse katten af tønden på Tømmerup Friskole. Flere af klasserne har arbejdet med fastelavn hele ugen, hvor der har været tid til fordybelse.

Elever og lærere fra Tømmerup Friskole var klædt festligt ud fredag formiddag og klar til at slå katten af tønden til de fem tønder, der var hængt op i skolens store hal.

Men inden tøndeslagningen startede, havde hver klasse vist deres flotte udklædninger frem for hinanden på den røde løber, ligesom der blevet danset limbo.

Faktisk har flere af klasserne arbejdet med fastelavn hele ugen.

”0. til 6. klasse har hele denne uge arbejdet med fastelavn. De har bl.a. været i værkstedet og pyntet tønder, arbejdet med masker og gamle lege, lidt sådan en fordybelsesuge hvor tingene ikke skal gå så hurtigt,” fortæller Pernille Thestrup, viceskoleleder for friskolen.

Køkkenet på Tømmerup Fri- og Efterskole havde bagt fastelavnsboller til de hårdtslående elever, som blev spist inden der kunne holdes weekend.

Også Tømmerup Friluftsbørnehave, som hører ind under Tømmerup Fri- og Efterskole, har fredag slået katten af tønden. Her startede dagen med at de mindste sang ’Kan du gætte hvem jeg er’ hvor der blev taget udgangspunkt i børnenes udklædning, inden der blev slået katten af tønden.

Del