Billedserie: Efterår

Der er jo ILD i jorden, altså uden at det er rigtig ild... Men på den bedste måde elsker vi, når de nedfaldne blade fra træerne dækker jorden som et tykt tæppe i de smukkeste farver.

Billedserie: Efterår
Foto: Ole Agerbæk

Af Jens Nielsen

Kalundborgfotografen Ole Agerbæk har været rundt i Kalundborg Kommune med sit kamera og sin drone. Nu deler han de flotte efterårsbilleder med TV-Kalundborgs læsere.

Efteråret er ikke kun blæst og regn. Der er mange fine ting ved, at sommeren slutter.

Der er jo ILD i jorden, altså uden at det er rigtig ild... Men på den bedste måde elsker vi, når de nedfaldne blade fra træerne dækker jorden som et tykt tæppe i de smukkeste farver. For når vi nu skal overvære, at naturen dør for øjnene af os, har efteråret vitterlig den flotteste måde at gøre det på!

Efterår er overgangen fra sommer til vinter. Efteråret er karakteriseret ved løvfald, at dagene bliver kortere, og temperaturen falder.

Efterårets middeltemperatur varierer; beregnet for perioden 2011 til 2020 lå den gennemsnitligt på 10,1 grader.

Det varmeste efterår (kalendermæssigt) i Danmark blev registreret i 2006 med en gennemsnitstemperatur på 12,2 grader.

De flotte billeder som Ole Agerbæk har fanget med sit kamera og drone er fra Munkesøen og Tømmerup Banke ved bueskydningsbanen. Spejlingen i vandpytten er fra Kystvejen. Så er der billeder fra Viskinge, Bjergsted Bakker, Strids Mølle, Lille Åmose, den østlige side og sydlige ende af Tissø og fra Røsnæsspidsen.

Del