Billedserie: Det summer af mandskab og maskiner

Billedserie: Det summer af mandskab og maskiner Der er stor aktivitet i området omkring Stejlhøj i Kalundborg med flere store byggerier. Foto: Jens Nielsen

Tekst og foto af Jens Nielsen

Området omkring Stejlhøj i Kalundborg har i den grad ændret udseende de sidste par år, lige nu er der gang i flere store byggerier og det giver livlig aktivitet i området.

Der er et mylder af lastbiler, betonkanoner, gravemaskiner og andre entreprenørmaskiner i området omkring Stejlhøj, sammen med en lang række af mandskab.

Harald Nyborg åbnede deres store varehus sidst på sommeren, men lige nu bygges der på begge sider af det store varehus.

På den ene side er det Biltema som er godt i gang med at opføre deres 7000 kvadratmeter store butik og på den anden side er byggeriet af et 2000 kvadratmeter stort varehus til Elgiganten gået i gang i denne uge.

Elgiganten har købt 5000 kvadratmeter grund af Havecentret, jord som de alligevel ikke brugte.

I samme område er Novo Nordisk godt i gang med jordarbejdet til deres 17 mia. kr. store udvidelse, hvor der bl.a. skal opføres en fabrik på 50.000 kvadratmeter.

Den store udvidelse skal stå færdig i 2027 og vil skabe 400 nye arbejdspladser.

TV-Kalundborg har haft dronen i luften for at danne sig et indtryk over den store aktivitet på Stejlhøj området.

Del