Billedserie: Det gik helt i kage

Den første af sommerens fire sommerkoncerter for børn i Den 8. Himmel i Klosterparken bød på ingen ringere end Rosa, hende den bage- og sovedyrsglade pige fra Rouladegade.

Billedserie: Det gik helt i kage Det gik helt i kage for Rosa fra Rouladegade da hun tirsdag underholdte børn og voksne i Den 8. Himmel. Foto: Jens Nielsen

Tekst og billeder af Jens Nielsen

Rosa fra Rouladegade havde børn og voksne i sin hule hånd, da hun tirsdag formiddag besøgte Den 8. Himmel i Klosterparken bag Kalundborg Gymnasium.

Den første af sommerens fire sommerkoncerter for børn i Den 8. Himmel i Klosterparken bød på ingen ringere end Rosa, hende den bage- og sovedyrsglade pige fra Rouladegade. Hun har flere gange besøgt Kalundborg, men aldrig i Den 8. Himmel.

Tirsdag stod hun så på scenen og blev modtaget med masser af klapsalver fra de mange hunderede børn og voksne som var mødt frem. Jo ingen tvivl om, at hende Rose er populær.

Hun fik hurtigt overbevist de mange børn om, at hun kunne trylle vand om til vingummi, og den var god nok, skålen var på magisk vis blevet fyldt med vingummi.

Ellers stod den selvfølgelig på masser af populære sange som de mange børn kendte og så indgik Rosa et vædemål med bandets guitarist, hvor taberen skulle have en lagkage i hovedet. En væddemål som Rosa vandt.

Rosa fik tre piger til at hjælpe sig med at lave lagkagen, der fik masser af flødeskum (baberskum) på toppen.

Men da lagkagen skulle smides i hovedet på den stakkels musiker, fik han i stedet for vippet kagen op i hovedet på Rosa fra Rouladegade, til stor morskab fra de mange børn.

Det kan godt være det gik lidt i kage, men populært det var det og Rosa og de to musikere høstede et kæmpe bifald.

”Den første af de fire koncerter er altid den mest populære for der er folk ikke rigtigt taget på ferie endnu,” fortæller Søren Vind, der er en af arrangørerne bag arrangementet i Klosterparken.

I følge Søren Vind er omkring 40% af de mange børn som kom til sommerkoncerten fra byens institutioner, resten er børn som har sommerferie og kommer sammen med forældre eller bedsteforældre.

Den næste koncert i Den 8. Himmel er allerede på tirsdag d.5. juli kl. 10.30, hvor Hr. Skæg kommer og underholder børn og voksne.

Billetter og information fås på kalundborgbib.dk. Billetter kan også købes ved indgangen.

Del