Billeder i hovedet bliver til billeder på lærredet

Af Sonja Husted Rasmussen

Kylle Gulmark løber aldrig tør for motiver. Mange af dem stammer fra hendes elskede Lesbos.

Det myldrer med mennesker og dyr på Kylle Gulmarks billeder.

Allerede som barn holdt hun af at tegne, senere tog hun fat med pensler og akrylmaling, og hun glæder sig over, at mange kan lide hendes billeder.

Det oplevede hun for eksempel, da hun som et led i Kunst i Pinsen åbnede sit lillebitte galleri The Biggest Small Galleri in Town på Torvet 1.

Faktisk er galleriet egentlig et cykelskur, men ikke desto mindre fandt flere end 180 besøgende vej til stedet og de farverige, humoristiske livsbekræftende billeder malet i naivistisk stil i løbet af pinsen. Mandagen, 2. pinsedag, var jo også dagen for Royal Run Kalundborg, så der var et mylder af mennesker i byen.

Mange gæster blev så begejstrede, at de købte et billede med hjem, så lige nu har Kylle travlt med pensler og farver, så hun har noget nyt at vise, om ikke før så til næste års Kunst i Pinsen, hvor hun agter at genåbne det lille galleri i byen.

I denne sommer udstiller Kylle i Galleri Satterup i Havnsø, hvor 16 af hendes små billeder for tiden kan ses.

Ind i eventyret

Kylle Gulmark, 83 år, bor på førstesalen i huset Torvet 1, og at træde ind i hendes lejlighed er som at komme på visit i et eventyr. Hendes billeder med glade farver hænger overalt, stuen er møbleret med hvide stole og sofaer i kurveflet. Der er mange smukke glas, der vidner om, at Kylle er samler. Intet er tilfældigt, for det er noget, hun har fundet gennem årene.

Tilsammen bader farverne det hele i et specielt lys, og får gæsten den tanke, at især de blå og hvide nuancer minder om Grækenland og de græske øer, er det ikke helt forkert.

For mange år siden tabte Kylle sit hjerte til den græske ø Lesbos, og i en årrække tilbragte hun halvdelen af året netop der.

Hun boede særdeles primitivt på en olivenfarm i et lillebitte hus på 3,5 m gange 2,75 m bygget af kampesten og med åbent ildsted.

Køkkenet havde hun selv bygget udenfor af lecablokke med vægge af bambus og et tag dækket af palmeblade.

Hun havde den skønneste udsigt til alle sider mod bjergene, den lille charmerende by Molivos, olivenlunden og det turkisblå Ægæerhav.

Badet i guld

Billederne fra stedet har hun stadig inde i hovedet, de dukker op, og så går hun i gang med at omsætte dem til billeder på lærredet.

Kylle kan endnu høre lydene fra dengang. Tidligt om morgenen hørtes æslets klip klap oppe i byen, når æselmanden red rundt og samlede affaldsposer, vandet rislede, og fåreklokkerne bimlede. Når solen kom op over bjerget, skiftede det hele farve, og det var som guld, der kom rullende ind mellem oliventræerne, mens cikaderne begyndte at synge. Der er ingen tvivl om, at sansningerne kommer fra en kunstner.

Også under opholdene på Lesbos malede hun, og fik hun lyst til at være sammen med mennesker, behøvede hun bare gå en tur til det lokale torv, hvor der var sang og dans.

Hun kom til at holde af grækerne for deres rummelighed og varme, og af de gamle, noget forfaldne bygninger for hun kan godt lide, når der er lidt rodet og farverigt.

Hun husker sine halve år på Lesbos som primitive, enkle og spontane. Her rustede hun sig til det næste halve år under danske himmelstrøg med kulde, mørke, hastigt tempo og larm.

Kylle maler efter hukommelsen og dykker ned i memory lane, for hun har ikke været på Lesbos siden 2019. Coronaen kom med nedlukningen 11. marts 2020, men hun nåede at få 30 års jubilæum på Lesbos, ikke i olivenlunden for idyllen blev brudt af et hotelbyggeri med swimmingpool, højttalere i træerne og masser af larm. I stedet fandt hun et lille overnatningssted, hvor hun altid boede på værelse 10.

Romance og tragedie

I Grækenland har Kylle oplevet en græsk romance, der blev til en græsk tragedie.

Ved en fest, der blev holdt til ære for hende, mødte hun en mand. Han stod der iført hvid habit og med stråhat på hovedet, ikke ulig Maurice Chevalier, da hun kom ned ad trappen oppe fra værelse 10. Han rakte hende en blomst og præsenterede sig: Good Evening, madam, og det sagde bang.

George, som han hed, var græker og var vendt hjem til sine græske rødder efter mange år i USA.

Kylle var ikke i tvivl om, at det skulle være ham, for hun havde forinden, i forbindelse med, at hun havde fået tilkendt førtidspension, været hos en clairvoyant, der havde sagt netop det: Der vil blive holdt en fest for dig, og der vil du blive præsenteret for en rig, ældre enkemand.

De var sammen i otte år og fik mange gode fælles oplevelser. Afslutningen var tragisk. Han blev syg mellem jul og nytår, og Kylle rejste ned og var sammen med ham på et sygehus i Athen, hvor hun oplevede kummerlige forhold. Senere tog de til hans hus og gennemlevede en både frygtelig og kold vinter. Temperaturen nåede ikke op på over 12 grader inde i huset, og sidst i februar måtte hun give op. Hun rejste hjem til Danmark, men han ville blive, for han havde familie på Lesbos. Der døde han, og Kylle så ham aldrig mere.

Ude og inde

Hun maler stadig og som oftest på inspirationen fra Grækenland. Når det er godt vejr, sidder hun og maler eller laver skitser i den lille gårdhave bag huset, og når regnen siler ned, kan hun godt finde på at tage sit malergrej med ind i galleriet/skuret, for når hun sidder der, og regnen trommer mod taget, er det stadig som om, hun er udenfor.

Kylle er glad for sin tilværelse, som den former sig i dag, og som hun siger:

- Skulle jeg bo i lejlighed, kunne jeg ikke få noget bedre!

Hun savner dog stadig sin kolonihave i Virkelyst. Den sagde hun farvel til i 2019, da der havde været indbrud i hendes kolonihavehus. Alt var gennemrodet, og i atelieret var tingene raget ned fra hylderne. Det eneste der var stjålet var en lille radio og en flaske vin. Planerne var egentlig at tage til Grækenland, når det var slut med kolonihaven, men de planer satte coronaen så en stopper for.

Fra yndlingstavernaen

Lige nu er hun i gang med et billede af den lokale taverna, Kylles yndlingstaverna, den lå lidt uden for byen, der kom næsten kun de lokale, der blev danset, og der gik høns og katte rundt. De kommer også med på Kylles billede.

Hun har stadig masser af billeder inde i hovedet, som hun gerne vil male, og motiverne udspringer ikke alle fra den græske ø. Hun har en plan om at ville male noget med vasketøj på tørresnore.

Engang boede hun i nogle år på Peder Skrams gade i København, og der var der tørresnore i baggården.

Så kunne man sende små sedler af sted til naboen som for eksempel ”kaffe kl. 19”:

- Så hyggeligt, husker Kylle.

Et skal med på et af hendes malerier.